Børn og unge med ADHD trives dårligere end deres klassekammerater
Andelen af børn og unge med ADHD og varianten ADD, der bliver mobbet og føler sig ensomme, er markant højere sammenlignet med andre børn og unge. En langt større andel har også skadet sig selv med vilje, viser ny rapport med data fra 89.000 skoleelever fra hele landet.
En markant større andel af børn og unge med ADHD eller ADD har dårligere mental sundhed og trives ikke i hverdagen sammenlignet med andre børn og unge.
Det fremgår af en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, der undersøger trivslen og hverdagslivet blandt børn unge med ADHD og ADD sammenlignet med andre børn og unge.
ADD er en variant af ADHD – blot uden hyperaktivitet og kaldes også populært for ”den stille ADHD”.
Rapporten er baseret på resultater fra fire landsdækkende spørgeskemaundersøgelser blandt elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser. I alt har godt 89.000 børn og unge besvaret spørgsmål om deres liv, venner, skole, sundhedsadfærd og helbred, heraf godt 1.700 børn og unge med ADHD eller ADD.
”De fleste elever med ADHD eller ADD har høj livstilfredshed og føler, at de kan klare dét, de har sat sig for. Men andelene af elever med ADHD eller ADD, der føler dette, er meget lavere end blandt andre elever. Og rapporten tegner desværre et billede af en gruppe børn og unge, som på flere parametre trives væsentligt dårligere end deres jævnaldrende kammerater,” siger videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed, Malene Kubstrup Nielsen, der har været med til at udarbejde rapporten.
Både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne ses procentvis langt flere elever med ADHD eller ADD, der er stressede, nervøse, irritable og kede af det, og som angiver diagnoser som depression og angst, sammenlignet med andre elever.
For eksempel føler 36 procent af gymnasiepiger med ADHD eller ADD sig dagligt stressede mod 15 procent af gymnasiepiger uden ADHD eller ADD. Blandt gymnasiedrenge med ADHD eller ADD er det 18 procent, der føler stress dagligt, mens det gælder syv procent blandt andre gymnasiedrenge.
”Vi hører så tit om drenge med ADHD. Men vores undersøgelse viser, at også pigerne mistrives markant og har brug for særlig støtte og hjælp i hverdagen og skolen,” siger Malene Kubstrup Nelausen.
Bliver mobbet i skolen
Også hvad angår ensomhed og mobning er der forskel på elever med og uden ADHD og ADD.
Over dobbelt så mange elever med ADHD eller ADD i grundskolen og i gymnasierne rapporterer, at de bliver mobbet og føler sig ensomme, sammenlignet med andre elever. Det gælder både drenge og piger.
For eksempel svarer 13 procent af både drenge og piger med ADHD eller ADD i grundskolen, at de er blevet mobbet mindst et par gange om måneden inden for de sidste par måneder. Det gælder fem procent af elever uden ADHD eller ADD.
Samtidig har 30 procent af gymnasiepiger med ADHD eller ADD flere gange oplevet virtuel mobning mod 13 procent af piger uden ADHD eller ADD.
Gør skade på sig selv med vilje
Også en større andel elever med ADHD eller ADD på ungdomsuddannelser har endvidere haft selvskadende adfærd eller selvmordstanker. For eksempel har 69 procent af piger med ADHD eller ADD på erhvervsfaglige uddannelser skadet sig selv med vilje, sammenlignet med 46 procent af deres kvindelige studiekammerater uden ADHD eller ADD.
Samtidig har 30 procent af gymnasiedrenge med ADHD eller ADD på et tidspunkt overvejet at tage deres eget liv mod 12 procent af gymnasiedrenge uden ADHD eller ADD.
Ud over mental sundhed og sociale relationer dækker rapporten også temaerne skole og uddannelse, helbred og sundhedsadfærd.
Welanderhjemmenes fond har finansieret undersøgelsen.
Kontakt: Videnskabelig assistent Malene Kubstrup Nelausen, tlf.: 6650 7781 og e-mail: maku@sdu.dk, eller seniorforsker Susan Ishøy Michelsen, tlf.: 650 7850 simi@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.