Skip to main content
Ugens tal, uge 43

Ny rapport om alkohols betydning for helbredet

Rapporten gennemgår, hvad alkohol betyder for dødeligheden og for risikoen for at udvikle en lang række sygdomme

Hvad betyder et indtag af alkohol for éns dødelighed og risiko for at udvikle sygdomme såsom kræft, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og skrumpelever? Og hvor mange genstande skal man drikke for at påvirke risikoen?   

Dét er spørgsmål, man får svar på i rapporten ”Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser – en systematisk litteraturgennemgang af nyeste evidens.”

Rapporten er en systematisk litteraturgennemgang af nyeste evidens for helbredskonsekvenser forbundet med forskellige niveauer af alkoholindtag og drikkemønstre. Den giver en oversigt over nyeste viden om, ved hvilke niveauer af alkoholforbrug der ses en øget eller nedsat risiko for 15 udvalgte sygdomme samt dødelighed.

Det er Statens Institut for Folkesundhed, der har udarbejdet rapporten for Sundhedsstyrelsen.

”Studiet viser overordnet, at et lavt alkoholforbrug er forbundet med en lav risiko for negative helbredskonsekvenser. Det betyder, at hvis man kun drikker lidt alkohol – omkring én genstand om dagen – så er éns risiko for at blive syg samlet set meget lav,” siger professor Ulrik Becker, en af forfatterne bag rapporten.

Rapporten inkluderer 60 systematiske reviews og meta-analyser publiceret fra 2010 til 2019. Ud over dødelighed og sygdomsbyrde er der som nævnt fokus på 15 forskellige sygdomme.

Risiko for sygdom varierer

Rapporten viser samtidig, at der er stor forskel på, hvor meget man kan drikke, før risikoen øges for at få en af de udvalgte sygdomme.

For nogle af de sygdommes vedkommende er der en jævnt stigende risiko med stigende alkoholforbrug – også ved et lavt alkoholforbrug. Det ses for eksempel for en række kræftsygdomme. For brystkræft er selv et meget lavt alkoholforbrug på under én genstand dagligt forbundet med en lidt øget risiko.

Ved andre sygdomme mindsker et lille eller moderat alkoholforbrug risikoen i forhold til et meget lille eller intet forbrug, mens et højt alkoholforbrug som udgangspunkt øger risikoen. Det gør sig blandt andet gældende for iskæmisk hjertesygdom og type 2-diabetes.

Den laveste risiko for iskæmisk hjertesygdom blandt kvinder er ved et alkoholindtag på ca. én genstand om dagen. Blandt mænd forekommer den laveste risiko for iskæmisk hjertesygdom ved et alkoholindtag på mellem ca. to en halv og seks genstande om dagen for henholdsvis dødelighed og sygelighed.

Mindre entydig kønsforskel end hidtil antaget

Rapporten viser desuden, at der er en mindre entydig forskel mellem, hvor meget mænd og kvinder kan drikke, uden at det går ud over deres helbred, end hidtil antaget. 

”Studiet viser eksempelvis, at mænd, men ikke kvinder, har en øget relativ risiko for udvikling af tyk- og endetarmskræft ved et moderat eller højt alkoholforbrug. Omvendt er der en større risiko for udvikling af skrumpelever hos kvinder end hos mænd ved alle niveauer af alkoholforbrug. Men det varierer imidlertid mellem sygdommene, hvor konsistente kønsforskelle, der er fundet, og samtidig varierer det også fra studie til studie. Derfor er det ikke muligt på baggrund af litteraturstudiet her at udtale sig entydigt om forskellene mellem kønnene, siger Ulrik Becker.

Vurderer genstandsgrænser

Formålet med rapporten er at give et evidensbaseret grundlag, sådan at Sundhedsstyrelsen kan vurdere, om der er behov for at revidere dels de gældende genstandsgrænser, dels udmeldingen om at stoppe med at drikke, før man når fem genstande ved samme lejlighed.

I dag er lavrisikogrænsen – det alkoholforbrug, hvor der er lav risiko for at blive syg –henholdsvis syv og 14 genstande per uge for kvinder og mænd, mens højrisikogrænsen – det alkoholforbrug, hvor der er stor risiko for at blive syg – er 14 og 21 genstande om ugen for kvinder og mænd.

Professor Ulrik Becker vurderer dog, at rapporten ikke kan stå alene i vurderingen af en eventuel revision af genstandsgrænserne, men at en lang række andre overvejelser også bør inddrages.

Kontakt: 

Professor Ulrik Becker, e-mail: ulbe@sdu.dk,tlf.: 65 50 77 40, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.  
Vil du vide mere?

Rapport