Menu
Uge 40, 2010

Øllet hitter blandt drengene mens pigerne er til alkopops

Unges valg af alkoholtype

Blandt 9. klasses elever i 2010 er det mest udbredt at drikke øl og alkopops. De unge er spurgt om, hvor ofte de drikker forskellige alkoholtyper. Øl er populært blandt drengene Hver femte dreng svarer, at han drikker øl i løbet af en uge. Blandt pigerne, er det kun 7 % der drikker øl ugentligt. Derimod er alkopops, som er en færdigblanding af alkohol og sodavand populært hos begge køn. Blandt samtlige elever i 9. klasse svarer 15 % af drengene og 14 % af pigerne, at de drikker alkopops ugentligt. Ligeledes er der mange, der drikker spiritus, 14 % drenge og 10 % piger drikker spiritus ugentligt. Kun få af de unge drikker vin ugentligt. Figuren viser andelen af unge i procent, der for hver enkelt alkoholtype har svaret, at de drikker den gældende type dagligt eller ugentligt

Procent af elever i niende klasse, som drikker forskellige former for alkohol i løbet af en uge

De nyeste tal fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 (Health Behaviour in School-aged Children) viser, at spiritus og alkopops er meget udbredt, når de unge skal vælge, hvilken type alkohol de vil drikke. Denne tendens til hyppigt indtag af spiritus og alkopops blandt unge er bekymrende, fordi alkoholprocenten er høj i spiritus, og alkopops kan virke harmløse, da de stort set ikke smager af alkohol.

Vil du læse mere?

Find rapporten her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies