Corona fik mange unge til at ændre rygevaner
Kedsomhed, dårligt humør og langt færre fester. Det er nogle af de unges egne forklaringer på, hvorfor mange af dem fik nye tobaksvaner, mens landet var lukket ned. Det viser en analyse af de 15-29-åriges tobaksforbrug under den første nedlukning.
Det er første gang, at forskerne har undersøgt de unges tobaksforbrug under den første nedlukning af landet i marts og april 2020.
Over 2.000 unge, der ryger, har svaret på spørgsmål om deres tobaksvaner, om de røg mere eller mindre – eller om de røg det samme antal cigaretter under nedlukningen som tidligere.
Resultatet er langt fra entydigt.
Mens knap en fjerdedel af de unge svarer, at de røg flere cigaretter under nedlukningen, svarer knap en anden fjerdedel det stik modsatte: De røg færre cigaretter under nedlukningen.
De unges egne forklaringer
At undersøgelsen viser to så forskellige tendenser, har de unge selv et par bud på.
De, der røg mindre, forklarer det blandt andet med, at der var færre fester og sociale sammenkomster, mens de, der røg mere, angiver, at kedsomhed, dårligt humør eller stress som følge af nedlukningen fik dem til at ryge mere.
Under halvdelen (40 procent) fortæller, at de røg det samme antal cigaretter, som de plejede at gøre. Fire procent forsøgte at stoppe med at ryge, tre procent startede med at ryge, mens de resterende otte procent ikke kan huske, hvad deres forbrug var under nedlukningen.
Især kvinderne ændrede vaner
Det er især de unge kvinder, der ændrede deres forbrug af cigaretter.
Mens 26 procent af kvinderne svarer, at de røg mere under nedlukningen, gælder det 18 procent af mændene.
Samtidig begyndte dobbelt så mange kvinder (17 procent) end mænd (8 procent) at bruge røgfri tobak, såsom snus, tyggetobak og nikotinposer.
Lotus Sofie Bast forsker i tobaksforebyggelse blandt børn og unge ved Statens Institut for Folkesundhed og har været med til at udarbejde undersøgelsen. Hun peger på, at kønsforskellen kan hænge sammen med, at kvinder ofte håndterer pressede situationer anderledes end mænd.
”Studier viser, at flere kvinder end mænd oplevede nedlukningen som stressende. Samtidig ved vi fra andre studier, at man er tilbøjelig til at ryge mere, hvis man oplever et højt stressniveau,” siger Lotus Sofie Bast.
Hun håber, at undersøgelsen kan bruges til at pege på, hvilke grupper der er særligt i risiko for at øge deres forbrug i en situation som nedlukningen – og hvem man skal være særligt opmærksom på efterfølgende.
Ny undersøgelse på vej
Lotus Sofie Bast og hendes forskerkolleger er i gang med at følge op på undersøgelsen.
”Vi undersøger, om de unge har holdt fast i de rygevaner, som de fik under nedlukningen. Vi håber selvfølgelig, at de, der stoppede med at ryge, stadig er røgfri, og at de, der øgede deres forbrug, har fået normaliseret deres liv og ikke længere føler sig så pressede, at de har behov for at ryge. På anden side er samfundet åbnet op igen med fester og sociale sammenkomster, hvilket ofte er en anledning til, at unge ryger. Så det bliver interessant at finde ud af,” siger Lotus Sofie Bast.
Data om de unges rygevaner kommer fra §RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler.
Trygfonden finansierer §RØG-undersøgelsen, som udføres i samarbejde mellem SDU, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.