Menu
Uge 32, 2012

Piger med tidlig menstruation har mere risikoadfærd

Biologisk modenhed og risikoadfærd

Piger, der får deres første menstruation tidligt, er ikke kun biologisk tidligt modne. De prøver også tidligere og i større grad at drikke alkohol og ryge end piger, der får deres første menstruation sent.

Tabellen viser tal for piger, som går i niende klasse, hvor de fleste er 15 år gamle. Kun 2 % havde endnu ikke haft menstruation, 6 % har haft første menstruation som 10-årig eller tidligere, 12 % som 11-årig, 28 % som 12-årig, 34 % som 13-årig, 14 % som 14-årig og 4 % som 15-årig. Pigerne er inddelt i tre grupper efter, om de har haft første menstruation tidligt (som 11-årige eller tidligere), som gennemsnittet (12-13 år) eller sent (som 14-årige eller senere). Tabellen viser, hvor mange procent af pigerne i de tre grupper, som har erfaring med at ryge og drikke alkohol. Mønstret er det samme for alle de seks nævnte former for risikoadfærd. Risikoadfærd forekommer markant hyppigst blandt piger med tidlig første menstruation, altså de piger som havde deres første menstruation, da de var 11 år eller tidligere.

Procent af piger i niende klasse, som udviser risikoadfærd, opdelt efter alder for første menstruation

*1 Piger, som endnu ikke havde haft første menstruation, er taget ud af tabellen.
*2 At rusdrikke betyder at drikke fem eller flere genstande ved én lejlighed, f.eks. en fest.

Se mere om resultatet

Vil du læse mere?

Find rapporten her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies