Fokus på forebyggende helbredstjek i ny rapport
En ny rapport peger på, hvilke faktorer man skal være opmærksom på, når man planlægger og udfører helbredstjek, der skal forebygge kronisk sygdom relateret til sundhedsadfærd.
Hvad skal man være særligt opmærksom på, når man planlægger og udfører forebyggende helbredstjek til borgere, der har forhøjet risiko for at udvikle kroniske sygdomme?
Spørgsmålet er yderst aktuelt, da flere og flere danskere netop får kroniske sygdomme relateret til sundhedsadfærd, såsom hjertekarsygdom, KOL og diabetes.
En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed samler derfor erfaringer fra tidligere forsøg med forebyggende helbredstjek og peger på, hvilke overordnede faktorer, der har indflydelse på om forebyggende helbredstjek får den ønskede virkning.
”Der er mange forskellige projekter både i Danmark og udlandet, der i årenes løb har udviklet og afprøvet forskellige modeller med tidlig opsporing og forebyggelse ved at tilbyde helbredstjek og helbredssamtaler til en udvalgt målgruppe. Men i mange af disse forebyggelsesprojekter er det vanskeligt at vise en effekt. Derfor er der behov for at vide, hvad der virker for hvem, hvordan og hvorfor,” forklarer adjunkt Marie Broholm-Jørgensen.
Rapporten trækker på dansk og international videnskabelig litteratur på området og samler op på erfaringer fra danske forebyggelsesprojekter med helbredstjek til borgere gennem interviews og workshops med forskere og fagpersoner.
Rapporten inddrager dermed ”tavs viden” – det vil sige viden, der ikke er offentlig tilgængelig, men som stammer fra de professionelle, der har udført og evalueret de tidligere forebyggelsesprojekter med helbredstjek.
Kommer med ni anbefalinger
Rapporten kommer med i alt ni anbefalinger – og en af de vigtigste er ifølge Marie Broholm-Jørgensen, at man gennemfører en omhyggelig behovs- og målgruppeanalyse, inden man går i gang med at udvikle en indsats med helbredstjek.
”Mange helbredstjek anvender en one-size-fits-all-model, hvor man risikerer ikke at nå målgruppens egentlige behov. Vi anbefaler derfor, at man nøje afgrænser målgruppen og herefter tager udgangspunkt i de vilkår og rammer, der omgiver borgernes hverdagsliv,” siger Marie Broholm-Jørgensen, der også anbefaler, at man udvikler indsatsen i tæt samarbejde med målgruppen.
Kombineres med strukturelle tiltag
Andre anbefalinger er at sikre ledelsesmæssig og lokalpolitisk opbakning til de sundhedsprofessionelle samt, at helbredstjek ikke står alene men inkluderer opfølgende tilbud.
Derudover understreger rapporten vigtigheden i, at forebyggende helbredstjek i alle tilfælde kombineres med strukturelle tiltag, således at samfundet indrettes på en måde, der gør det lettere for den enkelte at have en mere hensigtsmæssig sundhedsadfærd.
Undersøgelsen bag rapporten er gennemført i samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU og finansieret af Steno Diabetes Center Nordjylland, Steno Diabetes Center Aarhus, Steno Diabetes Center Odense, Steno Diabetes Center Sjælland og Region Syddanmark.
Kontakt: Adjunkt Marie Broholm-Jørgensen, e-mail: mbro@sdu.dk, tlf.: 6550 7819, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.