Unge med lav mental sundhed står oftere uden job og uddannelse
Unges mentale sundhed har afgørende betydning for, hvorvidt de får uddannelse eller job. Det viser nyt studie, der har fulgt knap 65.000 unge i seks år.
For nogle unge er lav grad af mental sundhed ikke bare en midlertidig belastning i ungdomsårene, men en tilstand, der kan få vidererækkende konsekvenser for voksenlivet.
Et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at unge med lav grad af mental sundhed har markant højere risiko for ikke at afslutte deres ungdomsuddannelse.
Samtidig står de oftere uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet sammenlignet med unge med høj grad af mental sundhed.
Højere risiko for ikke at gennemføre
Studiet trækker på data fra knap 65.000 unge på gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler.
De unge deltog i 2014 i en stor national spørgeskemaundersøgelse, hvor de blandt andet fik spørgsmål om deres mentale sundhed, herunder om de eksempelvis var kede af det, følte sig stressede eller ensomme, og hvordan de fungerede i hverdagen.
Herefter blev de inddelt i fire grupper med forskellige grader af mental sundhed og fulgt i seks år for at undersøge, om de havde afsluttet deres ungdomsuddannelse, og om de læste videre eller var i job.
”Vi finder, at unge i gruppen med lav grad af mental sundhed klarer sig dårligst. Det gælder både unge på gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler, og det gælder både piger og drenge. De har alle markant højere risiko for ikke at gennemføre deres ungdomsuddannelse,” siger akademisk medarbejder Caroline Udesen, en af forskerne bag undersøgelsen.
”Samtidig har unge med lav grad af mental sundhed op til fire gange højere risiko for senere hen at stå uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i en længere periode i forhold til unge med høj grad af mental sundhed,” siger hun.
Unge med høj grad af mental sundhed er til gengæld de, der klarer sig bedst blandt de fire grupper. De har den højeste gennemførelsesgrad og har større sandsynlighed for at læse videre eller komme i job.
Selv mindre udfordringer har betydning
Studiet viser også, at unge i de to midtergrupper generelt klarer sig dårligere end unge med høj grad af mental sundhed i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
For eksempel er det henholdsvis 36 og 37 procent blandt drenge i erhvervsskoler fra de to midtergrupper, der ikke gennemfører deres ungdomsuddannelse. Det gælder 30 procent blandt unge med høj grad af mental sundhed, forklarer adjunkt Maja Bramming, der har været med til at udarbejde rapporten:
”Det indikerer, at selv mindre udfordringer med mental sundhed har en længerevarende betydning for de unges uddannelsesgennemførelse og beskæftigelse.”
Ifølge Maja Bramming understreger studiet nødvendigheden af at målrette sundhedsfremmende indsatser med de unge som målgruppe for på den måde at bidrage til, at de unge får et godt fundament for deres voksenliv.
Ifølge studiet havde knap hver femte pige og hver tiende dreng lav grad af mental sundhed i 2014.
Studiet er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.
Kontakt: Akademisk medarbejder Caroline Udesen, e-mail: holt@sdu.dk, tlf.: 6550 7875, og adjunkt Maja Bramming, e-mail majb@sdu.dk, tlf.: 6550 7749, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.