Utilfredshed i Grønland over dansktalende sundhedsvæsen
Grønlændere er stort set tilfredse med deres sundhedsvæsen, men der er også kritikpunkter, blandt andet er mange utilfredse med, at læger og sygeplejersker ofte ikke taler grønlandsk, viser ny rapport
Det grønlandske sundhedsvæsen og sundhedsmyndigheder er opbygget efter et overvejende dansk system, de fleste læger og sygeplejersker er danskere og taler ikke grønlandsk, og de har derfor ofte brug for en tolk, når de skal tale med deres grønlandske patienter.
Og dét er både frustrerende og utrygt, mener mange grønlændere. De oplever for eksempel, at vigtige ting går tabt i oversættelsen eller ikke oversættes korrekt, ligesom de – fordi sundhedsvæsenet er så danskfunderet – oplever, at grønlandske værdier og kultur og den for Grønland meget holistiske tilgang til sundhed ikke tænkes ind i deres behandling.
Det er Center for folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, der i en pilotundersøgelse har undersøgt, hvordan grønlændere oplever deres sundhedsvæsen, og hvad der er vigtigt for dem.
Det er første gang efter centraliseringen af sundhedsvæsenet i 2011, at man har bedt borgerne i Grønland om at sætte ord på deres oplevelse af sundhedsvæsenet.
Frygter en ringere behandling
Overordnet set viser rapporten, at de fleste er tilfredse med sundhedsvæsnet, og at sundhedspersonalet leverer en stor indsats, fortæller Christina Viskum Lytken Larsen, leder af Center for folkesundhed i Grønland.
”Men samtidig fylder det meget hos mange ikke at kunne kommunikere på grønlandsk, når de er til lægen eller på hospitalet. De er bange for, at de ikke bliver forstået, eller at de selv misforstår lægens anvisninger – det kan for eksempel være omkring medicinering. Der er mange, der frygter, at det betyder en ringere kvalitet i behandlingen, eller føler sig nedprioriteret i forhold til dansktalende patienter,” siger Christina Viskum Lytken Larsen.
Samtidig er der flere, der ifølge rapporten påpeger, at der ikke er tolke nok, og at nogle af de tolke, der er til rådighed, ikke er erfarne nok. Ifølge rapporten er der flere, der ofte oplever, at tolkene ikke er trænet tilstrækkeligt i de sundhedsfaglige begreber, eller at dét, som de siger, udelades eller ikke oversættes korrekt.
Mangler forståelse for grønlandsk kultur
Der er også utilfredshed med, at det danske sundhedspersonale ofte mangler forståelse for den grønlandske kontekst og kultur, såsom at det på grund af de meget tætte familiebånd i Grønland er normalt, at hele familien er inddraget i sygdomsforløbet, ligesom flere efterlyser ”kalaalimernit”, når de er indlagt, altså grønlandsk kost, som grønlændere spiser for at føle sig sunde.
Ifølge Christina Viskum Lytken Larsen kan rapporten bruges til i højere grad at sætte borgerne i centrum og udvikle sundhedsvæsenet.
”Rapporten viser, hvor vigtigt det er at sætte fokus på kulturel relevans i sundhedsvæsenet, hvilket jo ikke kun handler om sprog, men også om grundlæggende værdier og menneskesyn. Dét har man gjort med succes i Alaska, hvor der også er en stor inuitbefolkning, og hvor man har reorganiseret sundhedssystemet, så det i højere grad tager udgangspunkt i den oprindelige befolknings kultur og værdier,” siger Christina Viskum Lytken Larsen.
Flere patientvejledere
Ud over de gode erfaringer fra Alaska peger rapporten blandt andet på, at flere patientvejledere og en optimering af tolkningen kan være tiltag, som kan medvirke til at forbedre den grundlæggende dialog mellem borgere og sundhedsvæsenet.
Rapporten bygger dels på en række interviews af borgere, dels på en systematisk gennemgang af de kommunikationsplatforme, hvor der foregår debat af sundhedsvæsenet, såsom Facebook, medier, paragraf 37-spørgsmål til den grønlandske regering samt sundhedsvæsenets klagesystem.
Det er Departementet for Sundhed i Grønland, der har bestilt rapporten.