Uge 25, 2019

Unge med hjertesygdom vil ikke opfattes som syge

Mange unge vil ikke altid fortælle omgivelserne om deres sygdom. Konsekvensen kan være, at de presses ud i situationer, hvor hjertet har svært ved at følge med

Unge med hjertesygdom har svært ved at finde ud af, hvor meget deres venner, lærere og klassekammerater skal vide om deres sygdom. På den ene side vil de ikke have, at andre ved, at de er syge. På den anden side er det nødvendigt, at andre ved det, sådan at der kan blive taget hensyn til dem.

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten bygger på kvalitative interviews med 15 unge med hjertesygdom i alderen 16-25 år, forældre og fagfolk. Den er udført for Hjerteforeningen med det formål at afdække, hvad det betyder at have en hjertesygdom, når man er ung, og hvilken betydning sygdommen har for éns ungdomsliv, heriblandt hvordan det er at skulle fortælle venner, kammerater og lærere, at man har en alvorlig sygdom, og at man nogle gange er meget træt, udmattet eller har smerter.

”Unge med hjertesygdom vil gerne leve et helt normalt ungdomsliv med fester, kærester, sport og sociale aktiviteter. De vil ikke have, at deres sydom skal fylde for meget. De er bange for at virke anderledes og holder derfor lidt igen med hensyn til at fortælle om deres sygdom. Men det er ikke altid en god idé. I værste fald kan det betyde, at de unge presser sig selv ud i noget, som er for anstrengende for dem rent fysisk,” siger videnskabelig assistent Stine Vork Rosenwein, Statens Institut for Folkesundhed, der er en af rapportens forfattere.

Et eksempel fra rapporten er en ung pige, der besvimede på en bar, fordi det var for strengt for hendes hjerte at drikke alkohol. Andre eksempler er unge, der får det fysisk dårligt eller besvimer under idræt, fordi de enten selv presser sig for hårdt, eller fordi omgivelserne ikke ved, hvor de unges grænse går.

Opfattes som dovne

Ifølge Stine Vork Rosenwein er de unge dog afhængige af, at omgivelserne ved, at de unge er syge, og forstår, hvad det indebærer.

”Hvis ikke de unge fortæller om deres sygdom og de begrænsninger, den medfører, kan deres omgivelser jo ikke tage de nødvendige hensyn eller forstå, hvorfor de unge handler, som de gør, og for eksempel ikke cykler til skole eller tager med i byen,” siger Stine Vork Rosenwein og tilføjer, at de unge nemt kan blive misforstået:

”I folkeskolen kan de unge eksempelvis nemt blive tolket som dovne og ugidelige af deres klassekammerater, hvis de ikke deltager i idræt og i stedet sidder og kigger på,” siger hun.

Svært at formidle

Hvorfor de unge ikke altid fortæller om deres sygdom, har rapporten et bud på. Det kan nemlig være en udfordring for de unge at formidle, hvad de fejler og har gennemgået af operationer. Hjertesygdomme kan være komplekse. Derfor kan det være svært både at forstå og fortælle, hvad der er i vejen med hjertet.

Hvert år bliver cirka 500 børn født med en hjertesygdom, hvilket gør hjertesygdom til en af de hyppigste medfødte sygdomme.

Kontakt

Videnskabelig assistent Stine Vork Rosenwein, tlf.: 6550 7829, e-mail: stvr@si-folkesundhed.dk, og professor Tine Tjørnhøj-Thomsen, tlf.: 6550 7811, e-mail: titt@si-folkesundhed.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Vil du læse mere?

Se rapporten her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies