Mange unge har fået et tættere forhold til forældrene under coronakrisen
Hver femte ung har fået en bedre relation til sine forældre under nedlukningen af Danmark. Men der har også været flere konflikter i hjemmene, viser ny undersøgelse
Normalt er ungdomsårene kendetegnet ved, at man frigør sig fra sine forældre og i stedet vender sig mod venner og omverdenen generelt. Men for de fleste 15-20-årige har nedlukningen af Danmark betydet, at samvær med venner og skolekammerater har været stærkt begrænset, og at de i stedet har skullet tilbringe stort set al deres tid derhjemme med forældre og søskende, der også har været hjemme.
Så hvordan er det gået? Og hvordan har de unge oplevet at være så meget sammen med forældrene?
Dét har Statens Institut for Folkesundhed spurgt 12.000 unge i alderen 15-20 år om. Og svaret er, at det er gået godt – og også bedre, end man måske kunne forvente, fortæller projektleder Veronica Pisinger.
”Vi havde en forventning om, at de unge ville opleve det øgede samvær med forældrene som mere problematisk, fordi ungdomsårene jo er en livsfase, hvor man orienterer sig mod sine venner og har behov for at frigøre sig. Men faktisk viser det sig, at flertallet, eller 70 procent af de unge, har haft det godt eller rigtig godt med deres forældre under krisen. Samtidig oplever hver femte, eller 18 procent af de unge, at deres forhold til forældrene er blevet bedre under nedlukningen,” siger Veronica Pisinger.
Tid til dybere samtaler
De unge fortæller blandt andet, at de har talt mere med deres forældre, end de plejer, og at forældrene har fulgt mere med i de unges dagligdag og har for eksempel spurgt mere ind til deres skolegang.
”De unge oplever, at deres forældre har fået en bedre forståelse for deres hverdag, og hvad det for eksempel vil sige at gå i gymnasiet, og hvad det indebærer af opgaver og afleveringer. Der har også været tid og plads til at tale om nogle andre og måske også dybere ting end bare, ”hvordan har din dag været…?”. Samtalerne har ikke været så overfladiske, som det måske kan være i en normal travl hverdag,” siger Veronica Pisinger.
Det er dog ikke alle, der har haft det godt med forældrene. I alt oplever otte procent, at forholdet til forældrene er blevet dårligere eller meget dårligere.
Har flere skænderier
Selvom mange oplever, at det øgede samvær med forældrene er gået godt, har det langt fra været gnidningsfrit for de unge.
Blandt dem, der stadig bor hjemme, fortæller 37 procent, at de har haft flere eller mange flere konflikter med deres forældre, efter at Danmark lukkede ned. Det gælder 20 procent af de unge, der ikke bor hjemme.
”Mange af konflikterne er ifølge de unge typiske hverdagskonflikter, der opstår, når man er mere hjemme. Det er for eksempel småting, som hvem der skal tømme opvaskemaskinen eller rydde op, og som hurtigt kan komme til at fylde mere, når man er mere sammen som familie,” siger Veronica Pisinger.
De unge er ensomme
Undersøgelsen viser også, at de unge har følt sig mere ensomme, kede af det og isoleret under nedlukningen. Det gælder også for dem, der har tilbragt mere tid med forældrene, end de plejer.
Det er især pigerne, der viser tegn på mistrivsel. For eksempel svarer 63 procent af pigerne og 52 procent af drengene, at de oftere har følt sig ensomme.
”De unges oplevelse af ensomhed ser ud til at hænge sammen med deres sociale liv. Blandt de unge, der har set deres venner sjældnere, end de plejer, svarer flertallet af både pigerne og drengene, at de oftere eller meget oftere har følt sig ensomme. Det gælder også de unge, der ser deres forældre mere. Så vi tolker ensomheden som et tegn på, at venner og det sociale liv uden for familiens skød er afgørende for unges trivsel,” siger Veronica Pisinger.
Undersøgelsen er stadig i gang og skal også undersøge, hvordan coronakrisen har påvirket de unges alkoholvaner, og om de drikker mere eller mindre, end før Danmark lukkede ned. Disse resultater forventes snarligt.