Variation i kommunernes indsats overfor borgere med kronisk sygdom
Kommunernes forebyggelsestilbud til patienter
En ny kortlægning viser, at der er variation i hvor langt kommunerne er med hensyn til patientrettet forebyggelse, men de fleste kommuner er i gang med opgaven.
Kommunerne har med Sundhedsloven fra 2007 fået ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse der finder sted, når borgere med kronisk sygdom ikke er i behandling på sygehus eller hos den praktiserende læge.
TrygFondens Forebyggelsescenter ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet har lavet en landsdækkende kortlægning af patientrettede forebyggelsestilbud til borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Kortlægningen giver et overblik over omfanget af tilbud, rekruttering til tilbuddene, tilbuddenes indhold, organisering og varighed samt dokumentation af tilbud og procedure for afslutning og udslusning. Den omfatter desuden data på antallet af deltagende borgere.
Kortlægningen viser bl.a. at 84 ud af de 98 kommuner har tilbud til mindst én af de tre diagnoser. Det er mest almindeligt med tilbud til borgere med KOL. Der er dog kun 43 kommuner, der på nuværende tidspunkt har tilbud til alle tre grupper. De kommunale patientrettede tilbud er karakteriseret ved, at de typisk indeholder fysisk træning i forløb af en fast varighed.
Der er dog stor variation i varigheden af træning kommunerne imellem. Således varer forløbene fra 5 til 20 uger og fra 2 til 48 timers træning. Det gennemsnitlige antal uger er 10 og 21 timers træning.
Andel af kommuner med tilbud om træning, fordelt på timeantal. I procent
Data er indsamlet ved telefoninterviews med repræsentanter fra alle danske kommuner i perioden september-november 2010. Kortlægningen har fokus på de patientrettede forebyggelsestilbud som ligger under sundhedslovens § 119 og omhandler ikke kommunernes tilbud om genoptræning efter udskrivning fra sygehus (sundhedsloven § 140).