Hvordan ser udviklingen i brug af nikotinprodukter ud blandt børn og unge i vores nabolande? Statens Institut for Folkesundhed skal afdække udviklingen i brugen af e-cigaretter, snus og nikotinposer blandt børn og unge i både de nordiske og baltiske lande.
Statens Institut for Folkesundhed går nu i gang med en omfattende undersøgelse, der skal kortlægge og analysere udviklingen i brugen af disse produkter blandt børn og unge i Norden og Baltikum.
Undersøgelsen udarbejdes i samarbejde med Nordens Velfærdscenter og trækker på data fra over 900.000 børn og unge i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island og Estland, Letland og Litauen.
En central del af undersøgelsen er at identificere tiltag og forebyggelsesstrategier, som har været mest succesfulde i forhold til at reducere antallet af nye brugere af nikotinprodukter.