Nyt projekt kortlægger børn og unges brug af nikotinprodukter i Norden
Statens Institut for Folkesundhed skal afdække udviklingen i brugen af e-cigaretter, snus og nikotinposer blandt børn og unge i de nordiske og baltiske lande. Undersøgelsen skal give inspiration til fremtidige indsatser, der skal beskytte børn og unge mod nikotinafhængighed.
Markedet for nikotinprodukter som e-cigaretter, snus og nikotinposer har i det seneste årti oplevet en markant vækst – især blandt børn og unge. På trods af at færre ryger cigaretter, og at cigaretforbruget er faldet i mange nordiske lande, heriblandt Danmark, er der en stigende bekymring for, at flere og flere bruger de nye nikotinprodukter.
Derfor går Statens Institut for Folkesundhed nu i gang med en omfattende undersøgelse, der skal kortlægge og analysere udviklingen i brugen af disse produkter blandt børn og unge i Norden og Baltikum.
Formålet er at få overblik over, hvordan disse produkter vinder frem, og hvilke indsatser der har vist sig effektive til at bremse udviklingen.
”Fordi vi i de nordiske lande overordnet set ligner hinanden i både kultur og forbrugsmønstre, giver det rigtig god mening at få et samlet overblik over udviklingen i hele regionen. Derudover er vi også tæt forbundet på tværs af landegrænserne, så lovgivninger i ét land kan nemt påvirke forbruget i et andet. For eksempel kan danske unge let købe snus online fra Sverige, hvor det er lovligt, selvom det er forbudt i Danmark, eller de kan købe nikotinposer til lavere pris i nabolande, hvor afgifterne er lavere. Derfor er det afgørende at samarbejde om effektive tiltag, som kan implementeres i hele Norden og Baltikum,” forklarer seniorforsker Lotus Sofie Bast.
Undersøgelsen udarbejdes i samarbejde med Nordens Velfærdscenter og trækker på data fra over 900.000 børn og unge i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island og Estland, Letland og Litauen.
Undersøger, hvad der virker
En central del af undersøgelsen er at afdække, om der er ensartede tendenser i landene i forhold til brug af nikotinprodukter. Derudover skal kortlægningen identificere de tiltag og forebyggelsesstrategier, som har været mest succesfulde i forhold til at reducere antallet af nye brugere af nikotinprodukter, forklarer videnskabelig assistent Stine Arp:
”Vi undersøger de andre landes tiltag – hvad der virker, hvad der ikke virker – og hvad som eventuelt kan fungere som inspiration og spredes til resten af Norden og Baltikum. Det kan være alt fra lovgivning om aldersgrænser og markedsføring til kampagner rettet mod børn og unge. Målet er selvfølgelig at lære af hinandens erfaringer og implementere de bedste løsninger, der kan forhindre flere børn og unge i at begynde med nikotinprodukter.”
Nikotinprodukter har været markedsført af tobaksindustrien som et mindre skadeligt alternativ til cigaretter. De er ofte karakteriseret ved at indeholde søde og frugtagtige smagsvarianter, der appellerer til børn og unge – og så er flere af dem røgfri. Denne sidste egenskab betyder, at det er nemt for børnene at skjule, at de bruger dem.
Ifølge Lotus Sofie Bast er nikotin ikke kun vanedannende; det kan også have alvorlige konsekvenser for bl.a. hjernens udvikling hos børn og unge.
”Forskning viser, at tidlig nikotinbrug kan påvirke unges mentale helbred og øge risikoen for angst, depression og afhængighed af andre stoffer senere i livet. Derfor er det vigtigt, at vi kan bidrage til flere effektive forebyggelsesinitiativer – også på tværs af landegrænser,” siger hun.
Undersøgelsens resultater forventes at udkomme i starten af 2025.
Kontakt: Seniorforsker Lotus Sofie Bast, e-mail: loni@sdu.dk, tlf.: 6550 7808; Videnskabelig assistent Stine Arp, e-mail: stia@sdu.dk, tlf.: 2118 5985 Statens Institut for Folkesundhed, SDU.