Ny rapport viser, at spædbørn af forældre med længerevarende uddannelse fuldammes i gennemsnit næsten to måneder længere end børn af forældre med kort uddannelse.
Rapporten er udarbejdet af samarbejdet Databasen Børns Sundhed. Den belyser en lang række sociodemografiske forhold for at undersøge, hvad der har størst betydning for amningens varighed.
Her viser det sig, at forældres uddannelseslængde er mere afgørende end eksempelvis både indkomst, beskæftigelse og herkomst.
Rapporten bygger på data fra 18.238 spædbørn født i 2023 i 33 kommuner.