Forældres uddannelseslængde har afgørende betydning for, hvor længe spædbørn ammes
Forældres uddannelse gør en markant forskel: Spædbørn af forældre med længerevarende uddannelse fuldammes i gennemsnit næsten to måneder længere end børn af forældre med kort uddannelse. Det viser en ny rapport.
Amning er tæt forbundet med både barnets sundhed og udvikling. Alligevel er der markante forskelle på, hvor længe danske spædbørn bliver ammet – og forskellene følger i høj grad forældrenes uddannelseslængde.
Det fremgår af en ny rapport om sociale mønstre i amning fra samarbejdet Databasen Børns Sundhed. Rapporten bygger på data fra 18.238 spædbørn født i 2023 i 33 kommuner – svarende til cirka 30 procent af en fødselsårgang.
Forskerne har undersøgt en lang række sociodemografiske forhold for undersøge, hvad der har størst betydning for amningens varighed. Resultatet er klart:
Forældrenes uddannelseslængde vejer tungere end eksempelvis både indkomst, beskæftigelse og herkomst.
”Vi har længe vidst, at uddannelse har betydning. Men når vi sammenligner med andre sociodemografiske forhold, står det klart, at forældrenes uddannelseslængde har størst betydning for ammevarighed,” siger Trine Pagh Pedersen, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed og projektleder for samarbejdet Databasen Børns Sundhed.
Hun peger på, at forskellen i praksis er betydelig:
Forældre med kortere uddannelse fuldammer i gennemsnit deres børn i kortere tid end forældre med lange videregående uddannelser.
”For eksempel er der mellem forældre med henholdsvis en lang videregående uddannelse og grundskoleuddannelse næsten to måneders forskel på, hvor lang tid barnet fuldammes. Det er en stor forskel, når vi taler om amning,” siger hun.
Søger aktivt viden om amning
Ifølge rapporten bliver 66 procent af alle spædbørn i undersøgelsen fuldammet i mindst fire måneder og 26 procent i mindst seks måneder.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn fuldammes i omkring seks måneder og derefter ammes delvist til 12 måneder eller længere.
Ifølge Trine Pagh Pedersen er der flere mulige forklaringer på, hvorfor forældres uddannelse er så afgørende.
En af dem er, at forældre med længere uddannelse i højere grad kender til anbefalingerne og aktivt opsøger viden om amning. Derudover kan der være mange andre faktorer, der spiller ind, såsom normer og overskud i hverdagen.
Hænger sammen med senere udvikling og trivsel
Undersøgelsen peger også på en sammenhæng mellem amning og barnets senere udvikling og trivsel.
Børn, der ikke fuldammes i mindst fire måneder, får oftere bemærkninger fra sundhedsplejersken i alderen 8-11 måneder. Det gælder blandt andet deres motoriske udvikling, sprog og kontakt til forældrene.
Efter uddannelse er familietype den sociodemografiske faktor, der har størst betydning.
Spædbørn, der vokser op med to forældre, bliver i gennemsnit ammet længere end børn af enlige forældre.
”Det er interessant, at også familietype betyder så meget for, hvor længe et spædbarn ammes. Men fra tidligere forskning ved vi, at støtte fra éns nærmeste har stor betydning for både opstart og varighed af amning,” siger Trine Pagh Pedersen.
Flere faktorer spiller ind
Rapporten viser også, at en række andre forhold påvirker, hvor længe spædbørn ammes. Det gælder blandt andet:
- om barnet er enkeltfødt eller tvilling
- rygning under graviditeten
- fødsel ved kejsersnit
- forældrenes herkomst
- indkomst og beskæftigelse
Kan bruges til bedre støtte
Ifølge Trine Pagh Pedersen kan resultaterne bruges til at målrette indsatsen bedre.
”Det er vigtigt fortsat at støtte de familier, der har udfordringer, og hjælpe dem med at fremme og fastholde amning. Rapporten hjælper med at pege på, hvem jordemødre og sundhedsplejersker især skal være opmærksom på,” siger hun.
Kontakt: Seniorforsker og projektleder Trine Pagh Pedersen, tlf.: 6550 7885, e-mail: tppe@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.