Amalie Timmermann fra Statens Institut for Folkesundhed vil undersøge samspillet mellem miljøkemikalier og amning. Og til dét projekt har hun netop modtaget en Sapere Aude bevilling på seks mio. kroner.
Amning har en række veldokumenterede positive sundhedseffekter for både barn og mor, hos moren er det med til at reducere risikoen for brystkræft, og hos barnet kan det være med til at forebygge infektioner.
Det taler for amning, ligesom Sundhedsstyrelsen gør det, men kemikalier fra det omgivende miljø kan påvirke evnen til at amme.
Desuden overføres kemikalier, blandt andet de såkaldte evighedskemikalier som PFAS, med modermælken, og disse kemikalier kan skade barnets immunsystem.
”Vi ved, at der er en sammenhæng mellem de skadelige kemikalier og børns helbred, og at nogle kemikalier overføres ved amning, men vi ved ikke nok om, hvordan kemikalier i vores miljø påvirker amning og børns helbred,” fortæller Amalie Timmermann, lektor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
Hun har netop modtaget en bevilling fra Sapere Aude på seks mio. kroner til projektet.
Ved at bruge data fra biologiske målinger - som modermælk, blod-, urin, afføringsprøver - samt spørgeskemadata indsamlet fra mødre og deres børn i Danmark, Norge og USA, vil Amalie Timmermann identificere miljøkemikalier, som påvirker ammelængden, og undersøge samspillet mellem PFAS-eksponering og amning i forhold til børns immunsystem.
”Vi ved at bakterier i tarmen spiller en central rolle for modningen af immunsystemet tidligt i livet, og vi vil derfor også undersøge, hvordan amning og PFAS i modermælk påvirker børns bakteriesammensætning i tarmen,” forklarer Amalie Timmermann.
”Herved vil vi kunne skabe bedre viden om samspillet mellem miljøkemikalier og amning, hvilket er centralt for at kunne lovgive om brugen af miljøkemikalier samt skabe evidensbaserede kliniske retningslinjer – og i sidste ende fremme mødres og børns sundhed.”
Projektets titel er Breastfeeding and environmental chemicals. Can and should all mothers breastfeed?
