Menu

PAUSE

Ifølge WHO er et stort alkoholforbrug en af de vigtigste livsstilsfaktorer i højindkomstlande. Alkohol er relateret til mere end 200 medicinske tilstande med store økonomiske konsekvenser til følge for samfundet. Den danske befolkning har et højt gennemsnitligt alkoholindtag  mere end 90 % af alle voksne drikker, og 20 % af den voksne befolkning har et risikabelt alkoholindtag.
En betydelig del af patienterne med Alcohol Use Disorder (AUD) har en samtidig psykiatrisk diagnose, oftest angstlidelser og depression. AUD har en arvelighed på cirka 50%, men man ved kun lidt om, hvordan forskelle i genetisk baggrund påvirker udviklingen af AUD og relaterede komplikationer. Betydningen af komorbiditet, arvelige faktorer og andre faktorer for udvikling, remission og tilbagefald af AUD er kun sparsomt undersøgt.

Formål

Den overordnede hypotese er, at arvelighed, kognitiv funktion, angstlidelser, depression, personlighedsforstyrrelser og andre psykiatriske lidelser påvirker udvikling, ophør og tilbagefald af alkoholmisbrug.

Forskningsspørgsmål:

  • Hvilke risikofaktorer kan der identificeres for transmission af AU?
  • Hvilke faktorer med betydning for dårligt socialt, psykiatrisk eller somatisk hos børn af alkoholiserede forældre forekommer der?
  • Kan man identificere præ- og postmorbide risikofaktorer for AUD?
  • Påvirker AUD aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion, og hvilke faktorer påvirker sammenhængen?
  • Har mænd i ambulant alkoholbehandling lavere kognitiv funktion, lavere socioøkonomisk status og flere psykiatriske problemer i forhold til kontroller?

Metode

Undersøgelsen er baseret på tre populationer: 1) en 50-års opfølgning af en gruppe voksne børn af fædre med alkoholafhængighed, 2) unge mænd som har været på session og efterfølgende har haft en psykiatrisk lidelse, og 3) 30.000 patienter der har været i behandling i et alkoholambulatorium.
Deltagerne og deres børn deltager i en opfølgende undersøgelse med indsamling af oplysninger fra socioøkonomiske, medicinske og psykiatriske registre. Undersøgelsen tager sigte på at skabe sammenhæng mellem klinisk medicin, psykiatri og psykologi indenfor klinisk og epidemiologisk forskningsramme.

Projektperiode

Januar 2013 til december 2019. Resultater publiceres løbende.

Samarbejdspartnere og bevillingsgiver

Samarbejdspartnere:

  • Enhed for medicinsk psykologi, Afdeling for Miljø og Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
  • Department of Psychiatry & Behavioral Sciences, University of Kansas Medical Center, USA.

Bevilling er givet af Strategisk Forskningsråd/Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

 

Ph.d.-projekt

Tværgenerationel transmission af alkoholafhængighed

Læs mere

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies