Menu

Igangværende forskning med data fra Dansk Hjerteregister

Lene Mia von Kappelgaard, 2013-

Udvikling i diagnosticering, behandling og prognose af hjerteklapsygdom i Danmark i 2000-2011 med fokus på socioøkonomiske forskelle.

Sygdomme i hjertets klapper kan betyde, at klapperne ikke åbner og lukker korrekt på grund af forsnævringer eller utætheder. Hjerteklapsygdom kan blandt andet behandles med operation, hvor man udskifter eller reparerer hjerteklappen. Hjerteklapsygdom er årsag til betydelige funktionsnedsættelser, tidlig død, tab af gode leveår og forringet livskvalitet. Ubehandlet eller sent diagnosticeret hjerteklapsygdom øger desuden risikoen for at udvikle kronisk hjertesvigt.

Sygdommen opstår primært hos ældre patienter og til trods for at den ikke er så hyppig som for eksempel iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt, bliver sygdomsbyrden ofte underestimeret. I 2009 var der 13.845 patienter med hjerteklapsygdom og i perioden 2000-2009 er antallet af nye sygdomstilfælde per år steget med omkring 50  % i Danmark. Igennem de sidste årtier er der sket betydelige forbedringer i behandling og prognose for patienter med hjerteklapsygdom.

Formålet med dette projekt er at bruge Dansk Hjerteregister til at undersøge ændringer i patientkarakteristika, behandlingsvalg og prognose for hjerteklapsygdom i perioden 2000-2011 med særligt fokus på socioøkonomiske forskelle. Projektet er baseret på tre delstudier:

  • Udviklingen i incidens og prævalens af erhvervet hjerteklapsygdom i Danmark i perioden 2000-2011 med fokus på komorbiditet og socioøkonomiske forskelle.
  • Tendenser i henvisningsmønster og diagnose for hjerteklapsyge i Danmark i perioden 2000-2011 med fokus på komorbiditet og socioøkonomiske forskelle.
  • Tendenser i behandling og prognose for hjerteklapsyge i Danmark i perioden 2000-2011 med fokus på komorbiditet, bopæl og socioøkonomiske forskelle.

Kim Wadt Hansen, 2011-

Stent for Life 2011 - A Danish contribution to a European collaboration

Formålet med projektet var at indsamle landsdækkende data omkring behandling og prognose blandt patienter med ST-segment elevations myokardieinfarkt (STEMI) med henblik på at bidrage med data til et fælles europæisk tværsnitsstudie omhandlende invasiv behandling og mortalitet blandt STEMI patienter i 2011.

Vi sammenkørte data fra en række danske registre, herunder Landspatientregistret, CPR-registret, Lægemiddelstatistikregistret, Dødsårsagsregistret samt Dansk Hjerteregister. Vestdansk hjerteregister bidrog med data omkring system-relaterede faktorer. Vi identificerede en population af patienter i alderen 18-100 år indlagt med STEMI på et dansk hospital i 2010. Vi samlede et datasæt med alle indlæggelser, invasive procedurer samt dødsfald blandt STEMI patienter i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010.

Resultaterne blev sendt til Stent for Life samarbejdet i februar 2012 og blev præsenteret ved ESC kongressen 2013 i München. Analyserne viste stor variation i datakvalitet og registrering, samt fortsatte variationer i den invasive behandling af STEMI patienter på tværs af Europa.

Hovedkonklusionen var, at registreringen af STEMI patienter bør forbedres og ensrettes med henblik på en bedre monitorering af STEMI.

Projektet har understreget vigtigheden af en validering af STEMI diagnosen i Landspatientregistret med henblik på at kunne levere bedre data i fremtiden. Desuden vil det give registerforskere bedre muligheder for at undersøge subgrupper af patienter med akut myokardieinfarkt. Næste skridt i projektet er derfor en validering af STEMI diagnosen i Landspatientregistret samt et landsdækkende register-baseret kohortestudie omhandlende behandling og prognose blandt STEMI patienter i Danmark. 

Anders Galløe; på vegne af SORT OUT II investigatorerne, 2011-

SORT OUT II

Danske PCI-operatører udfører en række randomiserede projekter om ballon og stent behandling af patienter med forsnævringer i hjertets blodforsynende kranspulsårer (koronarkar). I SORT OUT II studiet sammenlignes effekten af behandlingen mellem de to første medicinafgivende stent: Cypher og Taxus.

I forbindelse med behandlingen indrapporteres patienternes behandling til Dansk Hjerteregister. Efterfølgende opspores tegn på tilbagefald eller videreudvikling i sygdommen i koronar karrene. Hvis man blot anvendte hospitalernes registreringer af indlæggelser, så ville man opdage, at der forekom en fuldstændig indberetning af indlæggelser med den konsekvens at visse faktuelle tilbagefald eller videreudvikling af koronar sygdommen ikke opdages.

I Dansk Hjerteregister indrapporteres røntgenundersøgelser af hjertets koronar kar (såkaldt koronar arteriografi), ballon og stentbehandlinger (såkaldt PCI) og koronar bypass operationer (såkaldt CABG).

Ved at anvende oplysninger fra Dansk Hjerteregister kan man forøge antallet af opdagede tilfælde af tilbagefald eller videreudvikling af koronar sygdommen.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies