Unge i Grønland og selvmordsforebyggelse

Brug af historier fra grønlandske unge, der har overlevet selvmordsforsøg, til at udvikle og forstå beskyttende faktorer for selvmordsadfærd og trivsel.

Projektleder Arnarak Patricia Bloch

Grønland har fortsat en af verdens højeste selvmordsrater, særligt blandt unge, og forekomsten varierer markant mellem regioner. Forskningen viser, at selvmord i Grønland er tæt forbundet med sociale og geografiske uligheder samt historiske og strukturelle belastninger. Samtidig peger både WHO og den nationale strategi Qamani (2023) på behovet for lokalsamfundsbaseret forebyggelse og større viden om beskyttende faktorer. Netop denne viden er utilstrækkelig dokumenteret i grønlandsk forskning. Der mangler indsigt i, hvordan unge, der har overlevet selvmordsadfærd og trives i dag, faktisk har genvundet livsmod, og hvilke relationelle, kulturelle og sociale mekanismer der har støttet deres bedring. Projektet adresserer dette videns mangel og skal samtidig bidrage til udviklingen af anvendelige undervisningsmaterialer og anbefalinger, som kan styrke forebyggelsen i praksis.

Formål

Projektets formål er at identificere og forstå de faktorer, der beskytter grønlandske unge, som tidligere har haft selvmordsforsøg, og som i dag lever et godt liv. Fokus er på de unges oplevelse af overgangen fra tab af livsmod til robusthed, og hvordan relationer, fællesskab, natur og kulturelle praksisser har bidraget til deres trivsel. Projektet undersøger også, hvordan følelser blev bearbejdet efter selvmordsforsøget, herunder erfaringer med professionel hjælp og betydningen af tilhørsforhold i lokalsamfundet. Studiet skal munde ud i tre videnskabelige artikler, undervisningsmateriale, dokumentarfilm til borgere og klare anbefalinger til forebyggelsesindsatser målrettet unge, fagprofessionelle og myndigheder. Dermed bidrager projektet både til ny videnskabelig viden og til praktiske redskaber i det nationale selvmordsforebyggende arbejde.

Metode

Projektet gennemføres som et kvalitativt studie med 20–30 semistrukturerede interviews med unge voksne, der tidligere har haft selvmordsadfærd. Interviewene foretages på grønlandsk for at sikre kulturel og sproglig præcision. Analysen udføres ved hjælp af en etnografisk, iterativ analyseproces, hvor data bevæges frem og tilbage mellem empiri og teori for at identificere centrale temaer om beskyttende faktorer og mestringsprocesser. Projektet bygger på principper for community-based participatory research med aktiv involvering af deltagere. Resultaterne vil blive udviklet til tre videnskabelige artikler, undervisningsmaterialer og en dokumentarfilm på grønlandsk med engelske undertekster til brug i hele Grønland og internationalt.