Bevillinger

DFF-bevilling til to forskere på Humaniora

Lektor Kathrin Maurer fra Institut for Kulturvidenskaber og adjunkt Aglae Pizzone fra Institut for Historie har netop fået bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond – Kultur og Kommunikation.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 09-05-2019

Hvordan påvirker droneteknologierne – der i Danmark er omgærdet af store forventninger og entusiasme – os mennesker og samfundet?

Hvilke forbindelser er der mellem middelalderens intellektuelle og deres hang til at kommentere og fremme deres egne værker, og så nutidens forfattere, kunstnere og filminstruktørers konstante selvkommentering på sociale medier?

Det er overskrifterne på de to nye forskningsprojekter, som to humanistiske forskere på SDU - lektor Kathrin Maurer og adjunkt Aglae Pizzone - netop har fået bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til at fordybe sig i.

I alt modtager Det Humanistiske Fakultet på SDU 9 millioner kroner ud af de 753 millioner kroner, som DFF netop har uddelt til i alt 215 nye forskningsideer i hele Danmark i sin absolut største årlige uddeling. Samlet modtager SDU 56,5 millioner kroner fra DFF i denne omgang.

Droner og æstetik

Lektor Kathrin Maurer fra Institut for Kulturvidenskaber modtager 6, 1 millioner kroner til projektet Drone Imaginaries and Communities: Understanding Drones through Aesthetics. Projektet vil belyse, hvordan droneteknologien påvirker vores menneskelige identitet, hvilke følelser dronerne vækker i os samt deres indvirkning på, hvordan vi forestiller os fremtidens menneskesamfund.

Projektet udforsker droneteknologiernes kulturelle og æstetiske repræsentationer i film, litteratur og visuel kunst. Dette æstetiske ’drone-imaginarium’ former ikke blot det empiriske materiale, men bliver samtidig et prisme, man kan betragte dronen såvel som os selv igennem, der kan forsyne os med nye og unikke indsigter i droneteknologiens betydning for det menneskelige samfund.

Forfatterkommentarer

Adjunkt Aglae Pizzone fra Institut for Historie modtager 2, 9 millioner kroner til projektet Medieval Self-Commentaries Beyond Europe: A Transcultural Perspective. Her skal det undersøges, hvordan genren selvkommentaren opstod, da middelalderlige intellektuelle indså, hvor effektive forfatterkommentarer var til at fremme og beskytte deres værker. Ligesom der trækkes tråde til nutidens udbredte selvkommentering blandt forfattere og kunstnere i øvrigt på sociale medier.

Projektet fokuserer særligt på to forfattere, den græske Johannes Tetzes (Konstantinopel, i dag tyrkisk, cirka 1110-80) og den arabiske Abū al-ʿAlāʾ al-Maʿarrī (Ma'arra, i dag syrisk, 973-1057). Hypotesen er, at de bekymringer som drev forfattere til at fremme deres egne værker gennem selvkommentarer, kan sammenlignes på tværs af kulturer, og at de som sådan ikke er specielt vestlige. Særligt et håndskrift som er kopieret mindre end 50 år efter Al'Ma'arris død vil give mulighed for at se, hvordan han forsøgte at kontrollere sit efterliv, og hvordan denne arv rejste gennem århundrederne frem til det nutidens Danmark.

Læs meget mere om DFF-bevillingerne her

Topfoto: Dose Media/Unsplash

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies