Skip to main content
Center for Sundhedsfilosofi og Etik
Artikel

Ny artikel fra projektet DemensID

I ny artikel bruger forskere filosofisk begrebsanalyse til at undersøge fænomenet ”advance directives” i forhold til borgere der lever med demens. Artiklen "Why caregivers have no autonomy-based reason to respect advance directives in dementia care" er udgivet i tidskriftet Bioethics af forskerne Sigurd Lauridsen, Anna P. Folker og Martin M. Andersen på baggrund af projektet Demens ID.

På baggrund af DemensID projeket, støttet af Velux Fondens HumPraxis satsning, har vi gennemført en filosofisk begrebsanalyse af fænomenet ”advance directives”. Dette er et redskab, folk som fx er blevet diagnosticeret med en demenssygdom, kan gøre brug af til at planlægge, hvilken end-of-life behandling, de ønsker at modtage når deres demenssygdom er så fremskreden, at de ikke længere er autonome eller kompetente beslutningstagere. Det kan fx dreje sig om genoplivning eller livsforlængende behandling. På dansk bruger man begrebet ”behandlingstestetmenter”. Ideen er grundlæggende, at man mens man er autonom beslutningstager kan træffe beslutning om, hvilken behandling man ønsker at modtage når man ikke længere er en autonom beslutningstager. 

I artiklen argumentere vi for, at selvom ideen om advance directives  eller behandlingstestementer er sympatisk og intuitiv lyder fornuftig, så holder den ikke ved nærmere eftersyn. Grundlæggende holder ideen ikke, fordi det er meget sandsynligt, at folk med fremskreden demens enten har revideret eller tabt deres pre-demens ønsker til behandling og det er uetisk afgøre et menneskes behandling på baggrund af ønsker hun eller han ikke længere har.
 

Artiklen kan findes her: Why caregivers have no autonomy-based reason to respect advance directives in dementia care

 

Sigurd Lauridsen

PURE.dk

Anna Paldam Folker

PURE.dk

Martin Marchman Andersen

PURE.dk

Redaktionen afsluttet: 02.05.2023