Skip to main content
SDU Climate Cluster
Ph.d. projekter

Nye ph.d. projekter i SDU Climate Cluster

Ost, industriplastik, dyrefoder, medievaner og rev er nogle af de emner, som disse nye ph.d.-projekter skal have fokus på.

Af Birgitte Svennevig, , 09-05-2023

Fem nye klimarelaterede forskningsprojekter på SDU kan nu gå i gang med at ansætte en ph.d.-studerende, da de har fået bevilget et finansielt virkemiddel fra SDU Climate Cluster.

SDU Climate Cluster's mission er, gennem tværfaglig forskning, at bidrage til klimaneutralitet senest i 2050. Det vil sige et samfund, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end der optages.

SDU Climate Cluster bidrager til at sikre optimale forhold for banebrydende, excellente og tværvidenskabelige forskningsprojekter inden for klimaområdet.

Her er de fem nye ph.d. projekter:

Hvordan får vi genanvendt mere af industriens plastik?

En stor del af de 1,5 millioner tons affald, der forventes at blive afbrændt i Danmark i 2023, er plastik. Cirka halvdelen af det kommer fra industrien, og en stor del er plastik.

Dette projekt vil undersøge, hvordan det tal kan bringes ned, og Odense Kommune bliver case.

- Vi håber at kunne finde veje til at nedbringe udledningen af drivhusgasser med op til 100.000 tons om året i Odense i 2030, hvor Odense Kommune vil være klimaneutral. Metoderne er bl.a. at undgå plastikaffald og at genanvende plastikaffald, siger projektets supervisor Ciprian Cimpan, der er lektor på SDU Life Cycle

Øvrige deltagere er Kristin B. Munksgaard, leder af SDU Business School og repræsentanter fra Fjernvarme Fyn, Odense Kommune og Odense Renovation.

Andre SDU Climate Cluster projekter:

  • 10 millioner til nyt elitecenter med solen i centrum
  • Naturen kan hjælpe os, når vi rammes af ekstremt vejr
  • SCC støtter 10 nye klimaprojekter 
  • 6 nye projekter får fast track virkemiddel

Mere klimavenlige proteiner til dyrefoder

Proteiner er en vigtig bestanddel af husdyrfoder. Hvert år importerer de europæiske lande 95 pct. af deres protein forbrug, og Danmark er ingen undtagelse. Det er uholdbart både økonomisk og miljømæssigt, mener forskerne bag dette ph.d.-projekt, der vil finde nye metoder til at øge produktionen af råprotein i Danmark. Den ph.d.-studerende skal bl.a. kigge på at udvinde protein fra kløvergræs, der i dag bruges som foder til kvæg, heste osv.

- Kløvergræs dyrker vi selv i Danmark, og hvis vi kan udvinde protein fra det, kan vi mindske behovet for at importere råprotein, siger en af projektlederne, Morten Birkved fra SDU Life Cycle

Den ph.d.-studerende skal også regne på de forskellige miljømæssige og klimamæssige omkostninger ved at trække produktionen af råprotein hjem til danske marker.

Ph.d.’en medfinansieres af Green Impro/Innovationsfonden.

Tilknyttede forskere: Morten Birkved og adjunkt Benyamin Khoshnevisan fra SDU Life Cycle Engineering, TEK og Jamileh Javidpour, Biologisk Institut, NAT.

Hvor meget belaster vores elektroniske medievaner klimaet?

De færreste tænker over det, men hver gang man surfer eller streamer på sin telefon eller computer, belaster man faktisk klimaet og miljøet, bl.a. fordi man bruger elektricitet eller skifter sine devices ud. Hvis vi fx regner med, at en person bruger sin mobil 2 timer og 24 minutter om dagen, påfører personen klimaet en årlig belastning på op til 3 tons CO2-eq, viser beregninger.

Det tal skal ned – i det hele taget skal denne skjulte forurening beskæres med helt op til 25 pct, mener forskerne bag dette projekt, der bl.a. ønsker at formidle viden til de mange forskellige målgrupper, der bruger elektroniske medier – især de unge.

Tilknyttede forskere: Anette Grønning, Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse, HUM, Morten Birkved, Life Cycle Engineering, TEK, Thomas Kaarsted, Citizen Science, SDU.

Kan 3D-printede rev hjælpe havets dyr og klimaet?

Oceanerne rummer et enormt potentiale, når det gælder om at bringe jordens klima og biodiversitet tilbage i balance. For at gøre betingelserne endnu bedre for havets økosystemer, ønsker forskerne bag dette projekt at udvikle 3D-printede rev.

Revene skal være sådan indrettet, at de tiltrækker havets flora og fauna; dvs. de skal fx have masser af små skjulesteder og huller, hvor der kan opstå mikromiljøer. Derudover må de ikke belaste naturen eller klimaet, dvs. de må fx ikke påvirke havets pH-værdi eller udlede drivhusgasser.

- Det bliver nok et materiale, der minder om sten, som projektets ph.d.-studerende skal i gang med at designe, siger Roberto Naboni, lektor på Institut for Teknologi og Innovation, TEK og en af forskerne bag projektet.

Øvrige forskere er biologerne Karl Attard og Cintia Quintana fra Biologisk Institut, NAT.

Hvordan får vi plantebaseret ost til at føles lige så godt i munden som mælkebaseret ost?

Mange vil gerne leve mere klimabevidst ved at spise flere plantebaserede fødevarer på bekostning af fx kød og mælk. Plantebaserede alternativer til mælk har i dag en markedsandel på ca. 15 pct., men når det kommer til plantebaseret ost, er markedsandelen kun 1,5 pct.

Et problem er, at plantebaseret ost ikke har den samme gode konsistens og fx ikke vil smelte, når den smuldres ud over en pizza, mener forskerne bag dette projekt.

Med dette projekt vil forskerne bruge enzym-teknologi til at designe oste med indhold fra planter, som falder bedre i forbrugernes smag. For hvert kilo mælkebaseret ost, der produceres i dag, sendes der 8-16 kg CO2 op i atmosfæren. Et kg plantebaseret ost bidrager med 2-4 kg CO2. Der produceres ca. 22 millioner tons ost om året.

Forskerne bag er Mathias P. Clausen fra SDU Biotechnology, TEK, Davide Giacalone fra SDU Innovation and Design Engineering, TEK og Jonathan Brewer fra SDU Bioimaging, NAT.

Redaktionen afsluttet: 09.05.2023