SCC støtter 10 nye klimaprojekter
Bæredygtig filmproduktion, nye rovdyr i danske farvande og vores skepsis over for ny grøn teknologi er nogle af emnerne i de projekter, som SDU Climate Cluster støtter med op til 100.000 kr. hver.
SDU Climate Cluster (SCC) har fundet de første 10 projekter, der skal have op til 100.000 kr. i støtte. Støtten gives til frie forskningsidéer og hypoteser inden for klimaforskning samt til at etablere pilotprojekter, som senere kan danne grundlag for større eksterne forskningsansøgninger.
- Jeg er meget glad for, at vi i SCC nu er i gang med at støtte vores SDU-forskere med midler til spændende klimaprojekter. Projekterne viser bredden af excellent og tværfaglig forskning på SDU, men også at vi med disse projekter er med til dels at skabe øget forståelse for de udfordringer, vi står overfor, dels arbejder for at viden bliver bragt i spil mod klimaneutralitet, siger Sebastian Mernild, der er leder af SCC og professor i klimaforandringer og glaciologi.
Støtten er et fast track virkemiddel, og det er planen at uddele 90 portioner à op til 100.000 kr. inden 2026.
For at komme i betragtning skal projekterne være tværvidenskabelige, og de skal understøtte SCC’s mission om at bidrage til klimaneutralitet senest i 2050.
Læs mere her https://www.sdu.dk/da/forskning/sdu-climate-cluster/scc-funding/fast-track.
De 10 første modtagere er:
Grøn omstilling i grænselandet
Hvor og hvordan i det dansk/tyske grænseland er der bedst mulighed for at samarbejde om grøn omstilling? Hvor er der størst sandsynlighed for, at det vil ske, og at det vil være bæredygtigt? Det vil forskerne undersøge i tre workshops i 2023.
Forskere: Lektor Dorte Jagetic Andersen, Center for Grænseregionsforskning på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Lektor Klarissa Lueg, Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse.
Mere viden om smeltende gletsjere i Arktis
Mere detaljerede billeder og observationer af gletsjere i Arktis kan give os bedre viden om de dynamikker, der er på spil, når klimaforandringer får gletsjerne til at smelte og blive mindre – og efterfølgende havniveauet til at stige. Informationerne skal komme fra SDU’s CubeSats (små satellitter, der er udstyret med kunstig intelligens og sendes ud i rummet). De kan også sende andre data hjem fx om atmosfærens metan indhold og oliespild.
Forskere: Lektor Mads Toudal Frandsen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Videnskabelig assistent Mads Juul Ahlebæk, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. René Lynge Eriksen, Mads Clausen Instituttet og Nicolai Iversen, TEK Innovation.
Lagrer ålegræs kulstof eller ej?
Der har været meget fokus på ålegræs som klimaredskab i Danmark; At ålegræs kan optage CO2, når det vokser og lagre CO2 som kulstof i plantemassen, når det dør og bliver begravet i havbunden. Det er dog usikkert, hvor meget kulstof der reelt lagres pga. nedbrydningsprocesser. Forskerne vil undersøge, hvor meget kulstof der begraves i ålegræsbede, når nedbrydningsprocesser tælles med.
Forskere: Lektor Cintia Quintana, Biologisk Institut. Postdoc Marianna Lanari, Biologisk Institut. Adjunkt Elzbieta Pastucha, Mærsk-Mc-Kinney Møller Instituttet. Lektor Henrik Skov Midtiby, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. Professor Ulrik Pagh Schutz Lundquist, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet.
Har du set en invasiv art?
Danmarks vandmiljøer presses hårdt af invasive arter, der i stigende grad finder til landet som følge af klimaforandringer. Det rammer ikke kun naturen, men også vores sundhed, økonomi og sikkerhed. Forskerne vil afholde en workshop, der bl.a. skal forsøge at finde nye måder at hjælpe myndighederne med at finde de invasive arter. Det kunne fx være at gøre det nemmere for borgere og naturgæster at indberette invasive arter.
Forskere: Lektor Jamileh Javidpour, Biologisk Institut. Lektor Owen Jones, Biologisk Institut. Professor Brooks Alexandra Kaiser, Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi.
Kan kysterne og vandmiljøet hjælpe os i kampen mod konsekvenserne af klimaforandringerne?
Kysterne er verdens tættest befolkede områder og dermed under enormt pres fra menneskelige aktiviteter – men de er også områder, som kan gøre en stor forskel, når det gælder om at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer. Med dette projekt vil forskerne bruge droner til at lede efter og kortlægge miljøbelastede kystområder, så myndigheder og beslutningstagere kan gøre noget for at beskytte de belastede områder.
Forskere: Adjunkt Alberto Innocenti, Institut for Teknologi og Innovation. Lektor Cintia Quintana, Biologisk Institut. Lektor Henrik Skov Midtiby, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet.
Er nye rovdyr i danske farvande et tegn på klimaforandringer?
Gennem de senere år er adskillige arter tandhvaler og andre af fødekædens øverste rovdyr blevet observeret i danske farvande. Årsagen er ukendt, og forskerne ved heller ikke, hvad konsekvenserne af disse koloniseringer er. Med dette projekt ønsker forskerne at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem de nye hvalarter i danske farvande og klimaforandringer.
Forskere: Postdoc Olga Filatova, Biologisk Institut. Lektor Magnus Wahlberg, Biologisk Institut. Professor Ulrik Pagh Schutz Lundquist, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. Lektor Henrik Skov Midtiby, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet.
Vi skal være hurtigere til at tage ny, grøn teknologi til os
Grøn teknologi er et af de værktøjer, som kan føre os til klimaneutralitet så hurtigt som muligt. Men vi er ikke altid lige hurtige til at tage de nye grønne teknologier til os, mener forskerne bag dette projekt. De vil derfor forsøge at udvikle nogle strategier for, hvordan man kan øge folks villighed til at tage ny grøn teknologi til sig og til at investere i lokal grøn innovation.
Forskere: Professor Kerstin Fischer, Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse. Lektor Silke Tegtmeier, Institut for Teknologi og Innovation.
Mere bæredygtige filmproduktioner
Den danske tv- og filmbranche er ikke særligt grøn og bæredygtig. Faktisk udleder den CO2 på niveau med den danske flybranche. Derfor vil forskerne bag dette projekt udlede viden om mere bæredygtige filmproduktioner. De udvikler bl.a. en app, der kan hjælpe branchen med at sætte mindre klimaaftryk. Appen skal bl.a. kunne beregne traditionel filmproduktions CO2-aftryk i udviklingsfasen, så man får en bevidsthed om, hvad en produktion kan koste klimaet, allerede mens man skriver manuskriptet. Dermed kan man – fx ved at flytte locations – ændre på nogle valg for historien, der reducerer CO2-aftrykket. Hvordan filmskabere tager imod denne grønne mulighed, undersøger forskerne i projektet. Projektnavn: ”Sustainable sGreenplay”.
Forskere: Lektor Heidi Philipsen, Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse. Lektor Marco Chiarandini, Institut for Matematik og Datalogi. Lektor Luís Cruz-Filipe, Institut for Matematik og Datalogi. Ph.d.-studerende Nathali Pilegaard, Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse. Lektor Sara Mosberg Iversen, Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse. Professor Susana Tosca, Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse.
Vi bruger flere og flere digitale medier – hvad betyder det for miljøet?
Danskerne har i stor stil forladt de trykte medier og bruger nu flere digitale medier. Digitale teknologier bruger strøm, og det gælder også online medier. Forskerne ønsker at undersøge, hvordan vores forbrug af digitale medier påvirker miljøet og hvordan man kan formidle den viden.
Forskere: Lektor Anette Grønning, Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse. Professor Morten Birkved, SDU Life Cycle Engineering. Thomas Kaarsted, leder af SDU Citizen Science Knowledge Center.
Hvordan får vi byerne med på Paris-aftalen?
Selv om byer og kommuner sender masser af forurening og drivhusgasser op i luften, mangler der en fundamental indsats, for at lokale byråd og lign. øger indsatsen i det globale arbejde med at tackle klimakrisen. Det kræver substantielle finansielle investeringer. Hvad skal der til for at få de lokale beslutningstagere og myndigheder til at benytte sig af de finansielle muligheder for at gøre noget på lokalt plan, som Paris-aftalen tilbyder?
Forskere: Professor Nicola Tollin, Institut for Teknologi og Innovation. Lektor Lone Grønbæk Jørgensen, Økonomisk Institut. Seniorforsker Michele Stua og ph.d. Patrizia Grignani, Sant'Anna School of Advanced Studies.
Hvad er SDU Climate Cluster?
SDU Climate Clusters mission er at bidrage til klimaneutralitet senest i 2050. Det vil sige et samfund, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end der optages. Det skal ske gennem tværvidenskabelig forskning, og til det råder SDU Climate Cluster over 96 mio. kr.