Flygtningemodtagelse i Danmark gennem 100 år
Nordic Humanities Center og DaWS-history inviterer til seminar om Danmarks modtagelse af flygtninge gennem 100 år. Seminaret vil analysere, hvordan flygtningemodtagelsen er blevet struktureret og organiseret på tværs af historiske perioder og i forskellige politiske sammenhænge. Hvilken rolle har statslige institutioner spillet i modtagelsen af flygtninge, og hvordan har lovgivning og administrative praksisser udviklet sig? Hvilke civilsamfundsorganisationer og andre aktører har bidraget til at forme modtagelsesprocessen, og hvordan har flygtninge og asylansøgere selv haft mulighed for at påvirke deres modtagelsesforhold og integration?