De nordiske lande har siden 1930'erne været i fokus internationalt som eksempler på en særlig samfundsmodel, der kombinerer social tryghed og individuel frihed. "Den nordiske model" refererer både til de samfundsformer, der udviklede sig i Norden i det 20. århundrede, og til forestillingen om det ideelle samfund og dets værdier. Selvom modellen nyder stor folkelig opbakning, er dens legitimitet også blevet udfordret – både historisk og i nutiden – med spørgsmål om dens økonomiske bæredygtighed, og om hvorvidt den indskrænker individuel frihed under dække af humanisme og fremskridt.
Projektet tager udgangspunkt i, at der på tværs af den nordiske models historiske variationer og debatten om dens fordele og ulemper findes en grundlæggende problematik i forholdet mellem stat og individ. Den nordiske model søger at skabe en balance mellem statens rolle som koordinator og borgerens mulighed for at udfolde sit liv frit med idealer om universalisme, inklusion, lighed og ligestilling.
Forskningsfokus
Projektet undersøger forholdet mellem stat og individ gennem tre fokuspunkter:
|
1. Inklusion og eksklusion af udsatte grupper: Undersøger hvordan de nordiske stater har håndteret arbejdsløse, handicappede, flygtninge og migranter. |
Disse fokuspunkter vil blive belyst gennem et humanistisk perspektiv for at skærpe forståelsen af balancen mellem frihed og statslig styring i den nordiske model, både historisk og fremadrettet.
Projektets mål
Projektet bidrager til analysen af den nordiske model med henblik på nutidens og fremtidens udfordringer og muligheder. I modsætning til kvantitative undersøgelser anlægger vi en kvalitativ og tværvidenskabelig kritisk humanistisk tilgang. Fokus vil være på forholdet mellem individ og stat med henblik på at forstå historiske og aktuelle balancer og ubalancer.
Metode
Projektet er tværfagligt, undersøgende og inddrager historiske, kulturelle og politiske analyser. Vi anvender en bred vifte af kilder, fra lovtekster, statistik og politiske debatter til forskellige genrer af skønlitteratur. Dette skal sikre originale analyser af samspillet mellem politiske, kulturelle og borgernære niveauer.
Holdet
Projektet udføres af seks seniorforskere fra SDU og KU med komplementære ekspertiser:
- Klaus Petersen: Historiker med tværfaglig profil indenfor dansk/nordisk historie i det 20. århundrede.
- Karen Vallgårda: Kulturhistoriker med en faglig profil indenfor især dansk og nordisk familiehistorie samt følelseshistorie.
- Anne-Marie Mai: Litteraturhistoriker og kulturforsker med speciale i nordisk litteraturforskning ikke mindst ift. relationer mellem litteratur og samfund.
- Niklas Olsen: Begrebs- og idéhistoriker med ekspertise inden for forbrugerbegrebet historie, neo-liberalisme og senest grøn omstilling.
- Tue Andersen Nexø: Litteraturforsker med speciale i nordisk litteratur og den utopiske tradition.
- Heidi Vad Jønsson: Samtidshistoriker med speciale i dansk og nordisk indvandrings- og flygtningehistorie, dertil i statsmonopolernes historie.
Perspektiver og dagsorden
Projektet bidrager gennem tværfaglig analyse og metodisk nytænkning til en dybere forståelse af den nordiske models kerneværdier og legitimitet. Ved at kombinere historiske og kulturelle analyser belyser vi de dynamikker, der former forholdet mellem individ og stat, og dermed skaber vi en nuanceret indsigt af betydning for de udfordringer og potentialer, som den nordiske model står over for i det 21. århundrede.
Det overordnede formål er at berige den offentlige debat om vores samfunds fremtid i en foranderlig verden og understøtte udviklingen af en bæredygtig og legitim nordisk model