Krigen i Ukraine har skabt en ny geopolitisk virkelighed, der påvirker hele Europa, herunder de nordiske lande. Denne konflikt har medført dramatiske konsekvenser som hybridkrig, flygtningestrømme, lukkede grænser, trusler om atomvåben og øget oprustning. I denne kontekst er det afgørende at forstå, hvordan de nordiske samfund kan tilpasse sig og håndtere disse udfordringer, og det er også fokus for dette forskningsprojekt.
Nordisk exceptionalisme
Følgerne af krigen i Ukraine og den krise, det har udløst føles muligvis ekstra store i Norden på grund af den såkaldt nordiske exceptionalisme: troen på Norden som et fredeligt og demokratisk forbillede. Denne idé opstod i 1700-tallet og blev udviklet i 1800-tallet, hvor småstatsrollen blev en dyd. I 1900-tallet blev demokratiets sejr og den nordiske model cementeret, hvilket skabte en idealisme, der efter Den Kolde Krig gav tesen om historiens afslutning en frodig grobund i Norden. Der er altså en grundlæggende opfattelse af Norden, som er stærkt udfordret i disse år.
Finland og Sveriges indtræden i NATO
I dag er det ikke længere muligt at leve på fredsdividenden, hvilket har ændret både den politiske retorik og sikkerhedspolitikken i Norden. Neutralitet blev efter krigen i 1864 en fælles nordisk politik, men efter Anden Verdenskrig valgte de vestnordiske lande at søge ind i Nato, mens de østnordiske lande bibeholdt neutraliteten. Finland og Sveriges indtræden i Nato udgør et brud, der skaber forudsætningerne for en fælles nordisk sikkerhedspolitik. En nordisk forsvarsstrategi i Nato-regi er allerede under udvikling.
Forskningsmål
Forskningsprojektet har to hovedformål: at analysere, hvad krigen i Ukraine betyder for de nordiske samfund, og at bruge indsigter fra humaniora, kunst og kultur til at håndtere de nye udfordringer i konfrontationen med Rusland.
Det gør vi ikke alene ved at undersøge krigens umiddelbare konsekvenser for Norden, men også ved at søge historiske paralleller, der kan hjælpe os med at forstå de aktuelle udviklingstendenser. Vi undersøger analogier i det 19. og det 20. århundredes historie og benytter os af ”applied history”, hvor historisk viden, tænkning og paralleller anvendes til at analysere nutidens udfordringer.
Det gør vi ikke alene ved at undersøge krigens umiddelbare konsekvenser for Norden, men også ved at søge historiske paralleller, der kan hjælpe os med at forstå de aktuelle udviklingstendenser. Vi undersøger analogier i det 19. og det 20. århundredes historie og benytter os af ”applied history”, hvor historisk viden, tænkning og paralleller anvendes til at analysere nutidens udfordringer.
Krigens aftryk ud fra to vinkler:
-
Geopolitik og sikkerhedspolitik: Norden er ofte blevet defineret af stormagterne og det internationale system. Klyngen undersøger tidligere omvæltninger og strategier, herunder Napoleonskrigene, verdenskrigene og Den Kolde Krig. Grønlands geopolitiske rolle og forsyningssikkerhed analyseres. Klyngen ledes af professor Rasmus Glenthøj (SDU), lektor Niels Bjerre-Poulsen (SDU), lektor Tea Sindbæk Andersen (KU) og postdoc Jon Reinhardt Larsen (SDU).
- Kulturkamp, aktivisme og konfrontation i Norden: Projektet undersøger, hvordan konflikter påvirker protestkultur, politisk aktivisme og kulturliv i Norden. Det belyser også civilsamfundets rolle i den nye geopolitiske situation, hvor Danmark politisk og militært har tilkendegivet sin støtte til Ukraine. Det kunst- og kulturliv, der udgår fra Norden, er ofte blevet set som perifert i forhold til bidraget fra centre som Paris og New York, hvilket overser dynamikker og regionale udvekslinger opstået af Nordens særlige geografiske position. Klyngen ledes af professor Rasmus Mariager (KU), lektor Malene Breunig (SDU), professor Mette Sandbye (KU), postdoc Kristian Handberg (KU).
Virkninger kan afbødes
Selvom effekterne af krigen i Ukraine som nævnt har været overvældende, så sandsynliggør den historiske erfaring, at vi kun har set toppen af isbjerget. Geopolitiske konflikter, der involverer højintensitetskrig, har ikke alene forandret de involverede landes sikkerhedspolitik, men gennemsyret samfundsudviklingen og hverdagslivet.
Til trods for at udviklingen synes uafværgelig, så kan virkningerne afbødes, og det er afgørende, at vi tilpasser os den nye virkelighed på et oplyst grundlag ud fra vores viden om nutiden og de erfaringer, vi kan drage af fortiden.
Til trods for at udviklingen synes uafværgelig, så kan virkningerne afbødes, og det er afgørende, at vi tilpasser os den nye virkelighed på et oplyst grundlag ud fra vores viden om nutiden og de erfaringer, vi kan drage af fortiden.