Skip to main content
Forside

Status på Danmark i Bevægelse

Professor og centerleder Bjarne Ibsen gør status på forskningsprojektet Danmark i Bevægelse.

Af Bjarne Ibsen, 01-02-2021

Det er nu 1½ år siden forskningsprojektet Danmark i Bevægelse blev igangsat med økonomisk støtte fra Nordea-fonden.

Projektet er opdelt i tre faser, som lapper over hinanden (uddybet under projektets tidsplan):

Forberedelsesfasen
For at forberede de store empiriske undersøgelser er der i 2020 gennemført et litteraturstudie af den forskning, som er gennemført i Danmark og internationalt af voksnes fysiske aktivitet og bevægelse samt idrætsdeltagelse. Der arbejdes på en videnskabelig publikation baseret på litteraturstudiet.

Der er også gennemført et forstudie, hvor voksne blev interviewet om deres bevægelsesvaner, deres motiver for at være fysisk aktiv eller hvorfor de eventuelt er forholdsvis lidt fysisk aktiv.

Publikationerne fra litteraturstudiet og forstudiet finder man under Publikationer.

Den empiriske fase
Litteraturstudiet og forstudiet blev brugt til at udvikle de tre empiriske studier:

Spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført i efteråret 2020, er uddybet nedenfor.

Interviewundersøgelsen blev påbegyndt i september 2020. Målet med denne del af det samlede forskningsprojekt er at forstå de psykologiske og sociale forhold, som har betydning for folks motivation for fysisk bevægelse. Analysen vil bygge på ca. 30 interviews med borgere, der har forskellige bevægelsesvaner og forskellige motiver for at være fysisk aktiv. De interviewede bliver udtrukket blandt dem, som har besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsen forventes afsluttet med en Ph.d.-afhandling medio 2023.

Accelerometerundersøgelsen går ud på at undersøge det fysiske aktivitetsniveau hos 1.500 borgere, der bliver udtrukket blandt dem, der har besvaret spørgeskemaet. Over en periode måles deres fysiske aktivitet ved hjælp af et accelerometer (der måler tyngdepunktsforskydninger), som kobles med en form for dagbog om, hvilke fysiske aktiviteter de har udført, deres motiver derfor samt besvarelser af spørgsmålene i spørgeskemaet. Derudover gennemføres der en række mindre kortbaserede spørgeskemaundersøgelser, som skal belyse hvilke specifikke steder, ruter og områder udvalgte borgere benytter til fysisk aktivitet og idræt. Disse dele af forskningsprojektet er under forberedelse og gennemføres henover sommeren og efteråret 2021.

 

Spørgeskemaundersøgelsen

Forskningsprojektets største del er spørgeskemaundersøgelsen, som blev gennemført fra midten af oktober til slutningen af november 2020.

 

Godt 404.000 borgere (15 år og ældre) – tilfældigt udtrukket af Danmarks Statistik – fik en invitation til at besvare spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev udsendt via e-Boks bortset fra ca. 11.000 borgere, som ikke er tilmeldt e-Boks og derfor fik invitationen i et brev.

 

Spørgeskemaet blev besvaret af 163.136 borgere, hvoraf 15.733 dog kun har besvaret spørgeskemaet delvist. Det svarer til en besvarelsesprocent på godt 40 pct., hvoraf 4 pct. er delvise besvarelser. I de fleste kommuner har omkring 40 pct. besvaret spørgeskemaet helt eller delvist. I kommunen med forholdsvis færrest svar har hver tredje besvaret spørgeskemaet, mens halvdelen har besvaret spørgsmålene i kommunen med forholdsvis flest svar. Det er dog lykkedes at få så mange svar fra alle dele af landet, at vi kan gennemføre pålidelige analyser af borgernes bevægelsesvaner i hver enkelt kommune. Ældre har i meget højere grad end de unge og kvinder har i lidt højere grad end mænd besvaret spørgsmålene. Disse forskelle i besvarelsesprocenten bliver der taget højde for i de statistiske analyser.

Stor kommunikationsindsats for at få omtale af undersøgelsen
Op til spørgeskemaets udsendelse blev der gjort en stor indsats for at få omtale af undersøgelsen. Det lykkedes i flere nationale og mange regionale og lokaler medier, og mange kommuner gjorde en stor indsats for at gøre borgerne bekendt med undersøgelsen. Vi har i sammenligning med andre undersøgelser brugt forholdsvis mange ressourcer på at promovere undersøgelsen. Derfor er vi i gang med en analyse af, hvilken betydning denne kommunikationsindsats har haft for svarprocenten.

Frafaldsundersøgelse
Da spørgeskemaundersøgelsen var lukket, blev en såkaldt frafaldsundersøgelse gennemført for at få viden om, hvor meget svarmønsteret blandt dem, der besvarede spørgeskemaet, afviger fra svarmønsteret blandt dem, der ikke svarede. Det er nemlig sandsynligt, at de bevægelsesglade borgere har haft mere lyst til at besvare spørgeskemaet, end dem som ikke er så bevægelsesaktiv. Et analysefirma med ekspertise i telefoninterviews ringede til et repræsentativt udsnit af de borgere, der ikke havde besvaret spørgeskemaet. De kontaktede blev spurgt om deres deltagelse i de fysiske aktivitetsformer, der blev spurgt om i spørgeskemaundersøgelsen. Der blev gennemført telefoninterviews med 829 borgere, og svarene derfra sammenholdes med svarene i spørgeskemaundersøgelsen.

Analyser og formidling af resultaterne
Nu er arbejdet begyndt med at analysere besvarelserne af spørgeskemaet. De mange svar giver os unikke muligheder for at gennemføre en række analyser, som har tre mål:

For det første vil vi formidle de overordnede resultater, fx hvor mange der er bevægelsesaktiv på forskellige måder og forskelle på dette mellem befolkningsgrupper og mellem kommunetyper. Undersøgelsens overordnede resultater præsenteres i april i et samarbejde med udvalgte medier. Igennem 2021 vil der med jævne mellemrum blive offentliggjort nye spændende resultater fra analyserne. Bl.a. fremlægges resultater af danskernes gå- og vandrevaner – som fritidsaktivitet og under transport – i sammenhæng med Danmarks Radios fokus på gang under kampagnen Sammen i Bevægelse.

For det andet er vi gået i gang med at udarbejde en rapport til hver kommune, dvs. 98 rapporter, med fokus på bevægelsesvanerne i den enkelte kommune sammenlignet med hele landet og med kommuner inden for den kommunetype, den pågældende kommune tilhører. Vi forventer at kunne sende disse rapporter, som vil bestå af ca. 75 sider med en række figurer og ledsagende korte tekster og resumeer, sidst i juni måned. Vi stræber efter, at rapporterne offentliggøres på samme tidspunkt i august måned i en fælles lancering. Den 4. marts afholder vi et online-seminar for kommunerne og forskningsprojektets praksis-følgegruppe, hvor nogle af undersøgelsens første resultater præsenteres.

For det tredje går arbejdet også i gang med de videnskabelige artikler, som skal offentliggøres i fagfællebedømte tidsskrifter. Vi har en række ideer til artikler i støbeskeen. Det er en langvarig proces, og derfor tror vi, at de første artikler tidligst vil blive offentliggjort sidst i 2021.

Redaktionen afsluttet: 31.01.2021