Skip to main content

Hvad er bevægelse?

I det følgende redegøres for, hvordan de tre begreber defineres. Intuitivt ved vi godt, hvad fysisk aktivitet er. Det vanskelige er at fastlægge en grænse for den fysiske aktivitets omfang, intensitet og karakter (fx belastningsgraden), for at det er meningsfuldt at betragte en person som fysisk aktiv i større eller mindre grad. Der er ingen konsensus om, hvordan man kvantificerer fysisk aktivitet, og i de forskellige studier måles fysisk aktivitet på forskellige måder (Motions- og Ernærings-rådet, 2007).

tre figurer der bevæger sig

Der skelnes dog overordnet mellem to metoder: Selvrapporteret fysisk aktivitet baseret på spørgeskema og objektiv måling af fysisk aktivitet eller fysisk form. Der er heller ikke enighed om, hvordan man bedst spørger om fysisk aktivitet, men der er udviklet spørgsmål, som har fået en bred anvendelse.Tilsvarende benyttes forskellige metoder til objektiv måling af fysisk aktivitet. I forskningen i fysisk aktivitet er man normalt ikke optaget af, hvordan man er fysisk aktiv.

Ud fra en sundhedsorienteret synsvinkel er det ligegyldigt, om folk løber efter en bold, eller om de løber for at nå bussen. Til forskel fra idræt og motion er studierne af fysisk aktivitet i princippet ligeglad med, hvad hensigten er med den fysiske aktivitet. Fysisk aktivitet er defineret ved sin fysiologiske effekt, og derfor er spørgsmålene derom i spørgeskemaundersøgelser som regel også ledsaget af en beskrivelse af denne effekt (’sved på panden’, ’anstrengende’).

Der findes flere internationalt anerkendte spørgsmål til undersøgelser af fysisk aktivitet. Det mest brugte, som også er anvendt i danske studier, er International Physical Activity Questionnaire (IPAQ). Her spørges respondenten, om pågældende inden for de seneste 7 dage har været fysisk aktiv på arbejdet, i hjem og i have, i fritid og sport og under transport. Vedrørende de første tre områder spørges der, om respondenten har udført ’hård fysisk aktivitet’, ’moderat fysisk aktivitet’ og om personen har ’gået’.

For kategorien transport skal respondenten oplyse, om pågældende har cyklet, gået eller er kørt. Og for hver af disse aktiviteter skal respondenten angive, hvor mange dage i løbet af ugen, pågældende har været fysisk aktiv samt angive hvor mange minutter pr. dag. Besvarelsen af spørgsmålet stiller altså store krav til respondenten om at kunne skelne mellem hård og moderat fysisk aktivitet og at kunne huske hvornår og hvor længe.

I den seneste undersøgelse af danskernes sundhed har man vedrørende fysisk aktivitet spurgt på denne måde: ’På en typisk uge, hvor meget tid bruger du i alt på moderat og hård fysisk aktivitet, hvor du kan mærke pulsen og vejrtrækningen øges (det kan f.eks. være rask gang, cykling som transport eller motion, tungt havearbejde, løb eller motionsidræt)? Derpå har respondenten skullet angive antal timer og minutter pr. uge.

Efterfølgende fik respondenterne følgende spørgsmål, som har været benyttet i en række undersøgelser: ’Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige, passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden?’

  • Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen.
  • Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst 4 timer om ugen.
  • Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen (medregn også søndags-ture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde).
  • Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse.

’Idræt eller sport’ – som i denne undersøgelse bruges synonymt – er én form for fysisk aktivitet, og badminton-kampen eller løbeturen udgør en delmængde af personens samlede fysiske aktivitet. Idræt kan defineres som ’præstationsorienteret kropsbevægelse, der er underlagt social regulering og uproduktiv’ (Heinemann, 1983). Præstationselementet i definitionen omfatter ikke kun konkurrence men også andre former for præstation som fx opvisning og det at ville forbedre sig i en bestemt aktivitet.

Ord som spil, klatr, leg og hop

Med social regulering menes, at kropsbevægelserne er underlagt regler i form af mål for aktiviteten, betingelser for hvordan aktiviteten skal foregå, ofte også krav til færdigheder og teknikker samt særlige holdninger og værdier forbundet med aktiviteten (fx fair play). ’Tæv bliver til boksning efter bestemte regler, slagsmål til brydning, hop til længde-, højde- og trespring, løb til f.eks. 100 meter løb og vandring til f.eks. 20 km. kapgang’ (Grieswelle, 1978).

Når idræt defineres som uproduktiv, skyldes det, at de kropslige bevægelser ikke sigter mod et produkt (som arbejdslivets fysiske aktivitet gør) eller et værk (som i kunsten). I princippet rækker ’resultaterne’ i idrætten ikke ud over sig selv.

I mange sammenhænge bruges udtrykket ’motion’ for en række fysiske aktiviteter, og udtrykket indgår også i de fleste undersøgelser af idrætsvaner. Motion adskiller sig fra idræt ved ikke i samme grad at være socialt reguleret med bestemte formelle regler for den fysiske aktivitet, men udtrykket forbindes som regel med aktiviteter, der udføres med en sundhedsmæssig hensigt, og ofte kan aktiviteten også være præstationsorienteret (fx at cykle en tur hurtigere end sidst).

Siden 1998 har man i de landsdækkende undersøgelser af idrætsvaner spurgt på følgende måde: ’Dyrker du normalt sport/motion?’. På spørgsmålet har respondenten kunnet angive en af følgende tre svarmuligheder: ’Ja’, ’Ja, men ikke for tiden’, ’Nej’. Efterfølgende blev respondenterne også spurgt, om de inden for det seneste år regelmæssigt har dyrket en række idrætsaktiviteter, hvor svarmulighederne er ja eller nej. Endvidere spurgte man om tidsforbrug på idræt/motion, og under hvilke organisationsformer pågældende dyrker idræt/motion.

Denne undersøgelse omfatter fysisk aktivitet i bred forstand, dvs. både idræt, motion og fysisk anstrengende aktivitet i hverdagslivet, dvs. på arbejde, under transport og i hjemmet.

Til at afdække dette benyttes både ovenstående generelle spørgsmål om fysisk aktivitet og idræt/motion, for at kunne sammenholde resultaterne med andre undersøgelser, samt spørgsmål om deltagelse i konkrete aktiviteter, fx anstrengende fysisk arbejde, cykling som transport, havearbejde, løb / jogging, roning og badminton. Valget af spørgsmål vedr. konkrete former for fysisk aktivitet, motion og idræt hænger sammen med det teoretiske udgangspunkt for undersøgelsen. Dels Bourdieus begreb ’practical logics’, dels at motiver antages at afhænge af konteksten og aktivitetstypen.

Ansvarlig for siden: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Sidst opdateret: 27.02.2020