Undersøgelserne fortæller os, at tilbøjeligheden til at være fysisk aktiv og dyrke idræt hænger sammen med mulighederne for bevægelse.
Blandt andet har karakteristika ved den enkelte person (fx køn, alder og uddannelsesniveau), forhold i hverdagslivet (fx jobsituation og familieliv) og udbuddet af faciliteter eller ’steder’ til fysisk aktivitet og idræt (fx foreninger, haller, fitnesscentre og grønne områder) vist sig at have betydning for danskernes bevægelsesvaner.
Vi ved imidlertid også, at mulighederne ikke alene kan forklare, hvorfor nogle danskere bevæger sig, mens andre ikke gør. Selv kommuner med et bredt udbud af faciliteter og ’steder’ til fysisk aktivitet og idræt har således en betydelig andel af inaktive borgere.
Der er med andre ord en mangel på viden om, hvad der motiverer nogle danskere til at bevæge sig, og hvad der får andre til at fravælge enhver form for bevægelse. Tidligere undersøgelser af motiver for fysisk aktivitet og idræt har primært skelnet mellem generelle udsagn om motiver, så som glæden ved at dyrke en bestemt aktivitet, hensynet til sundheden og/eller muligheden for socialt samvær.
Udsagnene giver en idé om, hvad der driver folk til at bevæge sig, men de tegner langt fra et dækkende billede af kompleksiteten i danskernes motiver for at være fysisk aktive og dyrke idræt. Derudover skelner undersøgelserne ikke mellem de motiver, som knytter sig til forskellige former for bevægelse.
Således er det næppe svært at forestille sig, at en persons motiv for at spille fodbold adskiller sig fra motivet for at gå en tur i skoven, som igen adskiller sig fra motivet for at tage trapperne frem for elevatoren. Uden viden om disse forskelle vil det ikke være muligt at forstå, forklare og handle på forskelle i danskernes bevægelsesvaner.
Formålet med dette projekt er derfor at informere indsatser (fx partnerskaber, projekter og kampagner) på sundheds- og idrætsområdet i stat, kommuner og organisationer ved at indsamle, bearbejde og formidle viden om motiver og muligheder for bevægelse.
Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det interessant, fordi en sådan viden udgør hele fundamentet for at kunne udvikle politikker og designe målrettede initiativer, som tager sigte på at øge danskernes fysiske aktivitetsniveau og idrætsdeltagelse.
Denne landsdækkende undersøgelse vil give beslutningstagerne detaljeret viden om, hvordan forskellige borgere motiveres af forskellige muligheder. Det vil dermed give dem et værdifuldt værktøj til at planlægge og prioritere fremtidens indsatser for at skabe et ’Danmark i Bevægelse’.