Skip to main content
Elite Centre for Understanding Human Relationships with the Environment (CUHRE)

En samtale om hvordan CUHRE arbejder tværdisciplinært

En samtale mellem centerleder Michael Paulsen og medleder Connie Svabo 17-12-2023

Nyt elitecenter vil have økodannelse ind i skolerne

Interview af Birgitte Svennevig,birs@sdu.dk med centerleder Michael Paulsen mpaulsen@sdu.dk 23-06-2023

Økodannelse er at bruge vores viden om bæredygtighed og natur til at agere i den klimakrise, som verden står midt i. Den er der for lidt af i det formelle uddannelsessystem, mener lederen af SDU’s nye elitecenter, CUHRE.

Det danske uddannelsessystem har en lang tradition for ikke kun at uddanne, men også danne dets elever. Denne dannelse ligger oftest indarbejdet i undervisningen og dagligdagen på skolen; fx dannes eleverne til at leve i et demokrati ved at blive socialiseret ind i nogle praksisser, hvor de selv deltager i demokratiske processer i deres skoleliv.

- Det gør vi i uddannelsessystemet, fordi vi som samfund gerne vil have nogle borgere, der kan begå sig i et demokratisk samfund. Vi vil også gerne have nogle mennesker, der kan begå sig bæredygtigt og tager hensyn til miljø og natur – men økodannelsen er ret lav i det formelle uddannelsessystem, altså fra folkeskolen op gennem gymnasiet til universitetet. Konsekvensen er, at de mennesker, der kommer ud af uddannelsessystemet, ikke er i stand til at leve og bygge og lave haver, virksomheder og organisationer, der reelt er bæredygtige, siger Michael Paulsen, der forsker i uddannelse på Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse og er leder af det nye elitecenter CUHRE.

Den forsømte økodannelse har altså nogle alvorlige konsekvenser, mener han, og peger på, at det er uddannelsessystemets opgave at kultivere en forestilling om en bedre fremtid og en vej til at komme derhen.

Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og leder af SDU Climate Cluster, siger om det nye elitecenter:

- CUHRE er et spændende elitecenter med et stort videnskabeligt potentiale. Vi skal ikke blot uddanne, men også danne de unge mennesker, og her er en forståelse for klimaomstillingen og dens potentialer vigtig. Vi står i en klimaudfordring – og en mulighed for fremdrift i omstillingen er at motivere gennem de positive fortællinger og muligheder.

Oplysningstidens lukkede rum

Der er mange grunde til, at økodannelse ikke er indarbejdet i skolesystemet på samme måde som andre dannelser, men en væsentlig årsag skal findes i systemets historie, mener han:

- Den skole, vi har i dag, er formet af oplysningstiden og dens meget bestemte, lukkede rum, hvor undervisning primært foregår indendørs i klasser. Man lærer om naturen og levende væsener klassifikatorisk, ikke ved at samarbejde med den levende verden, fx ved at plante ålegræs.

Når det er sagt, ser han også gode økodannende initiativer i skolesystemet, hvor eleverne ikke bare undervises i natur og har en enkelt temauge om klimakrisens katastrofer, men selv inddrages og selv gør sig nogle erfaringer med at reflektere over de konflikter, der kan opstå, når man på den ene side gerne vil gøre noget godt for klimaet og på den anden side nødig vil miste de goder, som verdens overforbrug af ressourcer har givet os.

Skolehaver er økodannende

Skolehaverne, der efterhånden har en del år på bagen, er et godt eksempel, som har et stort potentiale for at inkludere alle elever i økodannelsen, mener Michael Paulsen:

- Det har vist sig, at mange af de elever, der har det svært i den traditionelle klasseundervisning, blomstrer op og begynder at interessere sig for biodiversitetens verden. Her er altså en økodannende undervisningsform, som kan inkludere store grupper. 

Forskning peger også på, at der lader til at være en højere økodannelse uden for uddannelsessystemet, og det er noget, som CUHRE’s forskere ser frem til at dykke ned i. Overalt vokser små og store økodannende initiativer frem som f. eks. ”Vild med vilje” bølgen, der har spredt sig til både private og offentlige haver. 

- Der er folk, der går til have, ligesom man går til fodbold, og lærer om permakultur og regenerativ havedyrkning. Der følges praktik og teori ofte ad. Vi vil gerne undersøge, om der er potentialer i sådanne samarbejder, som kan føres tilbage til det formelle uddannelsessystem. Det er hele CUHRE’s grundlæggende formål: At finde økodannende potentialer til uddannelsessystemet, siger Michael Paulsen.

Mere positive forestillinger om fremtiden

En af de store udfordringer i arbejdet med at økodanne både store og små verdensborgere, er den modløshed og håbløshed, som præger især mange unge.

- Unge i dag vokser i stor stil op med dystopiske forestillinger om fremtiden. De tror, at fremtiden vil blive en katastrofe. Hvis man går rundt med sådan et fremtidssyn, kan det virke demotiverende, handlingslammende, angstprovokerende og ikke konstruktivt, siger Michael Paulsen.

Her er udfordringen at finde en undervisningsform, der kan formidle og oplyse om de enorme udfordringer, verden står overfor uden at tage modet fra eleverne.

En løsning kunne være at udvikle nogle klimarollespil, hvor børn og unge gennem legende former kan eksperimentere med konstruktive fantasier om fremtiden. Forestillinger om fremtiden er nemlig også med til at økodanne os.

Med denne bevilling har CUHRE ligesom de øvrige elitecentre under SDU Climate Cluster nu fire år til at bedrive tværvidenskabelig forskning på højt internationalt niveau, der understøtter SCC's mission om at bidrage til klimaneutralitet senest i 2050.

Sidst opdateret: 16.01.2024