Selvom haver måske ikke virker som den mest oplagte arena at imødekomme klimaforandringerne i, har de faktisk et stort potentiale som rum, hvor økodannelse hos mennesker kan kultiveres. Haver tjener som mikrokosmos af den naturlige verden. Her kan man opleve, hvordan økologiske processer og relationer fungerer i praksis. I disse grønne områder kan enkeltpersoner selv observere arternes indbyrdes forbundethed, vigtigheden af biodiversitet og økosystemernes skrøbelige balance. Desuden har haver betydelig kulturel og social værdi, idet de former identiteter og giver plads til rekreation og refleksion. Ved at kaste sig over forskellige former for regenerativt havebrug kan mennesker opnå en dybere forståelse for livsformers indviklede forbundethed og menneskers rolle i det. Denne proces er et eksempel på hvad det vil sige at udvikle sin økodannelse og er noget, der optager forskerne i dette projekt. Med andre ord: Hvilket potentiale ligger der gemt i haver for at mennesker gennem regenerative jordbrugsmetoder kan blive mere økodannede? Det er et af de spørgsmål CUHRE stiller i det første hjørnestensprojekt. 

Der er tegn på, at mange mennesker i dag – som reaktion på miljøkrisen – bruger haven som inspirationskilde til en mere bæredygtig levevis, f.eks. ved at lave insekthoteller, kompostere eller dyrke egne grøntsager – ikke kun til gavn for mennesker, men også for andre arters liv og biodiversitet. Tilgange til jordbrug såsom permakultur, regenerativ dyrkning og 'vilde’ haver, har vundet indpas i de senere år, og samfundsaktører, både enkeltpersoner og organisationer, har taget denne praksis til sig. Disse praksisser omfatter en mangfoldighed af klimavenlige jordbrugsteknikker, der bredt fokuserer på genetablering af biodiversitet, beskyttelse og genopbygning af kulstoflagre i jorden og på reduktion af drivhusgasser, der udledes under fødevareproduktion. Derudover fremmer disse praksisser generelt alternative forståelser af vores plads som mennesker i den levende verden, frem for at opfatte 'naturen' som noget, der skal udnyttes som ressourcer.

'Digging for the Climate' er et projekt, der har til formål at omforme menneskers interaktioner med miljøet, især i forbindelse med regenerative havebrugsmetoder. Vi ønsker at undersøge, hvordan aktiviteter forbundet med regenerativt havebrug kan forbedre deltagernes økodannelse og skabe nye måder for menneskelige og ikke-menneskelige aktører at være sammen på. Dette omfatter forståelse for og værdsættelse af den iboende værdi af dyr, planter og jord med henblik på at styrke planetens sundhed. Projektet søger at fremme økodannelse hos børn og unge ved at implementere regenerativt havebrug i det formelle skolesystem i samarbejde med lærere både i og uden for det formelle skolesystem i Danmark. Vi forventer, at et stort engagement i regenerativt havebrug kan føre til transformativ læring og ændre deltagernes holdninger til naturen – og derved påvirke deres adfærd i hverdagen.

Projektet omfatter forskellige fagperspektiver, herunder miljøhumaniora, filosofi og økofeminisme. Ved at anvende deltagende forskningsmetoder og samarbejde med interessenter fra både formelle og ikke-formelle uddannelsessektorer sigter vi mod at udbrede økodannelse på et bredt samfundsplan.

Projektet består af tre dele:
 1. Undersøgelse af regenerativt havebrug i ikke-formelle uddannelsesmæssige sammenhænge og samarbejde med forskellige organisationer for at studere havebrugsprojekters betydning for samfundsengagement og transformativ læring.
 2. Udforskning af økodannelse og regenerativt havebrug i skoler (fra grundskole til videregående uddannelser), gennem aktiviteter såsom skolehaver og udendørs undervisning.
 3. Vurdering af de potentielle samfundsmæssige konsekvenser af at udbrede praksisser for regenerativt havebrug, der har et stort potentiale for økodannelse, både i og uden for uddannelsesmiljøer.
Samlet set repræsenterer Digging for the Climate en tværfaglig tilgang til at takle miljømæssige udfordringer ved at fremme bæredygtigt havebrug og fostre en dybere forbindelse mellem menneskelige og ikke-menneskelige aktører.
 
Projektdeltagere:  
Julie Emontspool, PI, Institut for Virksomhedsledelse
Michael Paulsen, Co-PI, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab
Ane Qvortrup, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab 
Peter Wolsing, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab
Jane Ebsen Morthorst, Biologisk Institut
Mikkel Ørholm Nøjgaard, Institut for Virksomhedsledelse
Dikte Reeh Andersen, Institut for Virksomhedsledelse

Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte videnskabelig assistent Dikte Reeh Andersen på diktand@sam.sdu.dk