Formål:
I samarbejde med Herlev Gymnasium og HF, udvikler projektet "VAND//LAND: Naturens stemmer" tværfaglige og innovative undervisningstilgange, der kombinerer naturvidenskab og humaniora med fokus på bæredygtighed og relationen mellem mennesker og natur. Gennem undervisning, der stimulerer elevers fantasi og indlevelsesevne, er målet at skabe en dybere forståelse for, og ansvarsfølelse over for, økosystemerne til lands og til vands.
Forskningsspørgsmål:
- Hvordan kan fantasistimulerende undervisning styrke elevernes evne til at forstå og engagere sig i bæredygtighed?
- Hvordan kan kombinationen af naturvidenskabelige metoder og humanistiske perspektiver understøtte udviklingen af en dybere forbindelse mellem elever og naturen?
- Hvordan kan uddannelse bidrage til økodannelse og skabe en gensidig forståelse mellem mennesker og ikke-menneskelige organismer?
Målgruppe:
Projektet implementeres i to STX-klasser fra studieretningen Biologi A - Kemi B. Eleverne vil arbejde i fagene Biologi A, Dansk A og Oldtidskundskab C.
Indhold:
Eleverne gennemfører:
- Feltstudier i forskellige biotoper (fx kyst og landbrugsjord), hvor biodiversitet og økosystemer analyseres.
- Økokritisk læsning og kreative opgaver i Dansk A, der belyser havets og landjordens rolle i kulturhistorien.
- Filosofiske diskussioner i Oldtidskundskab C om menneskets forhold til naturen i antikken.
Eleverne udvikler "naturstemmer" gennem kreative produktioner (tekster, videoer, lydklip), hvor de forestiller sig verden fra naturens perspektiv.
CUHRE Faciliterer workshops og kompetenceudvikling for lærerne. Bidrager med forskning i økodannelse, herunder metoder til at fremme fantasi og forståelse for den gensidige afhængighed mellem arter.
Forventede resultater:
- Lærere: Udvikling af tværfaglige, fantasistimulerende undervisningsforløb med konkrete materialer og metoder.
- Elever: Forståelse for bæredygtighedens betydning gennem øget indlevelsesevne og fantasiforankrede aktiviteter, der styrker relationen til naturen.
- Samfund: Uddannelsessektoren tilføres nye pædagogiske værktøjer og metoder til brug i bæredygtighedsdidaktik.