Flere danskere sover dårligt: Hver sjette er hårdt ramt
Andelen af danskere, der kæmper med søvnen, er steget støt siden 2010. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil.
I 2010 angav 10,2 procent af den voksne befolkning, at de havde været meget generet af søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. I dag gælder det 16,3 procent – svarende til cirka hver sjette dansker.
Det viser befolkningsundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil 2025, der bygger på besvarelser fra over 135.000 personer på 16 år eller derover.
Ser man på hele befolkningen, har omkring halvdelen haft søvnproblemer inden for de seneste 14 dage – enten i mild eller alvorlig grad. Og det er ikke uden konsekvenser.
Ifølge Heidi Rosendahl, postdoc ved Statens Institut for Folkesundhed og en af forskerne bag sundhedsprofilen, kan dårlig søvn få betydning for både hverdag og helbred:
”På kort sigt kan søvnproblemer føre til utilpashed, nedsat koncentration og dårligere hukommelse. Mange ændrer også adfærd – for eksempel ved at spise mere usundt eller være mindre fysisk aktiv. På længere sigt bliver det mere alvorligt. For lidt søvn kan svække immunforsvaret og øge risikoen for sygdomme som forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes samt tidlig død.”
Især kvinder sover dårligt
Det er især kvinder, der er ramt af søvnproblemer. Næsten hver femte kvinde – 19,6 procent – har været meget generet af søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. For mænd gælder det 12,9 procent.
Forskellen ses også på tværs af alle aldersgrupper. Særligt blandt kvinder i aldersgrupperne 16-24 år, 45-54 år og 55-64 år er problemet udbredt, her er det næsten hver fjerde, der har været meget generet af søvnbesvær. Omvendt er søvnproblemer mindst udbredt blandt kvinder over 65 år.
For mænd falder andelen mere jævnt med alderen.
Årsagerne til den dårlige søvn er ifølge Heidi Rosendahl velkendte:
”Vi ved fra tidligere studier, at de hyppigste årsager til utilstrækkelig søvn er, at man kommer for sent i seng på grund af underholdning fra mobilen eller andre skærme, eller at man ligger vågen med tanker og bekymringer om familie og personlige forhold.”
Hun peger også på, at egen sygdom og toiletbesøg kan forstyrre søvnen især blandt ældre.
Social ulighed i søvn
Søvnbesvær rammer ikke alle lige.
Blandt personer med grundskole som længst fuldførte uddannelse angiver 21,2 procent, at de er meget generet af søvnproblemer. Det tal falder gradvist med længden af uddannelse til 11,6 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.
Forskellene er endnu tydeligere, når man ser på tilknytning til arbejdsmarkedet. Mens 14,2 procent af de beskæftigede rapporterer alvorlige søvnproblemer, gælder det næsten hver tredje arbejdsløs (29,8 procent) og næsten fire ud af ti førtidspensionister (38,8 procent).
Sover længe nok, men ikke godt nok
I 2024 kom Sundhedsstyrelsen for første gang med officielle anbefalinger for søvnlængde i Danmark. For voksne mellem 18 og 64 år lyder anbefalingen på 7-9 timers søvn per nat, mens personer over 65 år anbefales 7-8 timer.
Da søvnbehovet til en vis grad varierer fra person til person, er det yderligere angivet i anbefalingerne, at både mindre og mere søvn for nogle kan være passende.
Ifølge de nye tal fra Sundhedsprofilen sover omkring to ud af tre af de 18-64-årige faktisk inden for anbefalingerne. Men ifølge Heidi Rosendahl handler god søvn ikke kun om, hvor længe vi sover.
”Det er vigtigt både at få nok og god nok søvn. Studier viser, at dårlig søvnkvalitet uafhængig af søvnlængden også påvirker helbredet på sigt,” siger hun.
Den Nationale Sundhedsprofil er gennemført i et samarbejde mellem de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.
Kontakt: Postdoc Heidi Rosendahl, tlf.: 6550 7792, e-mail: harj@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.