Færre elever i 9. klasse har prøvet hash
Andelen af elever i 9. klasse, der nogensinde har prøvet at ryge hash, er halveret i løbet af de seneste årtier. I 1999 havde næsten hver fjerde elev erfaring med hash. I 2024 gælder det kun omkring hver ottende.
Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, som bygger på den danske del af den europæiske undersøgelse ESPAD (European School Survey on Alcohol and Other Drugs). Undersøgelsen har siden midten af 1990’erne fulgt unges brug af rusmidler i Europa. I den seneste runde har knap 5.500 elever i 9. klasse i Danmark svaret på spørgsmål om blandt andet hash og andre stoffer.
I 1999 svarede 24 procent af eleverne, at de på et tidspunkt havde prøvet at ryge hash. I 2024 er andelen faldet til 12 procent. Udviklingen har dog ikke været jævnt faldende. Mellem 2015 og 2019 steg andelen, der havde prøvet hash, men siden 2019 er tallene igen gået ned.
”Overordnet set ser vi et tydeligt fald i andelen af unge, der har erfaring med hash, når vi ser på udviklingen over næsten 30 år. Det er i sig selv en positiv udvikling, fordi hashbrug kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser,” siger seniorrådgiver Ola Ekholm fra Statens Institut for Folkesundhed, en af forskerne bag rapporten.
Han peger på, at brug af hash generelt er mere alvorligt for unge end for voksne. Det skyldes især, at hjernen stadig er under udvikling i teenageårene og først er færdigudviklet et godt stykke op i 20’erne.
Studier tyder på, at hyppigt hashbrug i teenageårene blandt andet kan medføre kognitive problemer såsom nedsat indlæringsevne og hukommelsesbesvær, psykiske sygdomme samt øget risiko for irritation af luftveje og nedsat lungekapacitet.
Mere opmærksomhed på sundhed
Faldet i de unges brug af hash kan ifølge Ola Ekholm skyldes flere faktorer, blandt andet en øget opmærksomhed på de sundhedsmæssige konsekvenser af brug af hash, hvilket har ændret normerne blandt unge.
”Samtidig har forebyggende indsatser i skoler og kampagner formentlig haft effekt, og mange unge prioriterer i dag sundhed og præstation højt. Også ændringer i de unges fritidsvaner kan være en faktor. Unge i dag bruger mere tid online og tilbringer mere tid med deres forældre, hvilket betyder, at sociale situationer, hvor hash typisk indgår, er blevet færre,” siger han.
Derudover oplever eleverne, at det er blevet sværere at skaffe hash. Og det kan ifølge Ola Ekholm også have betydning for, hvor mange der ender med at prøve det.
I 1999 vurderede 57 procent af elever i 9. klasse, at de meget let eller let kunne få fat i hash, hvis de var interesserede. I 2024 er andelen faldet til 41 procent.
Rapporten viser også, at der er regionale forskelle i tilgængeligheden af hash. Det er især unge i Region Hovedstaden, der vurderer, at de let kan få fat i hash, mens det opleves som sværere for unge i for eksempel Region Midtjylland.
Lavere brug af flere stoffer – men enkelte undtagelser
Postdoc Heidi Rosendahl har været med til at udarbejde rapporten. Hun peger på, at udviklingen for hash er en del af et bredere billede, hvor færre unge i dag generelt har erfaring med illegale stoffer. Eksempelvis er andelen af elever, der nogensinde har brugt amfetamin, metamfetamin, ecstasy eller kokain, faldet siden slutningen af 1990’erne.
Dog er brugen af visse andre rusmidler steget.
”Selvom færre unge ryger hash og bruger hårde stoffer, ser vi, at nogle i stedet bruger andre rusmidler. Det gælder især alkohol, som stadigvæk ligger på et højt niveau, og i de senere år har der også været en kraftig stigning i andelen, der bruger e-cigaretter og vapes, efter at disse produkter er kommet på markedet. Det understreger, at udviklingen ikke entydigt går i én retning, men at unges rusmiddelbrug ændrer karakter over tid,” forklarer hun.
Der er også sket mindre stigninger i brug af lattergas, som er steget fra 3 til 5 procent i perioden 2019-2024.
Forskel på drenge og piger
De unge i rapporten har også svaret på, hvor risikabelt de mener, at det er at bruge hash. Næsten halvdelen af eleverne angiver, at der er ingen eller kun en lille risiko forbundet med at prøve hash én eller to gange. Det er især drengene, der mener det: 51 procent mod 45 procent af pigerne.
”Der er generelt set stor forskel på kønnene. Drengene oplever for eksempel også at have lettere adgang til hash, og de har et større brug, og sådan har det været i alle årene og også i 2024, hvor vi jo ser et fald både blandt drenge og piger. Her er det 14 procent af drengene, der har prøvet hash, mens det for pigerne gælder 10 procent,” siger Heidi Rosendahl.
Rapporten er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriets rammeaftale med Statens Institut for Folkesundhed.
Kontakt: Seniorrådgiver Ola Ekholm, tlf.: 65 50 77 72, e-mail: oek@sdu.dk, postdoc Heidi Rosendahl, tlf.: 65 50 77 92, e-mail: harj@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.