Psykisk partnervold kan fortsætte længe efter bruddet
Psykisk vold kan fortsætte, selv når den voldsudsatte har forladt sin partner og søgt hjælp på et krisecenter. Det viser ny forskning fra Statens Institut for Folkesundhed.
Når et forhold præget af psykisk vold slutter, forventes det måske, at volden også stopper. Men sådan går det langt fra altid. Psykisk partnervold kan nemlig fortsætte i nye skjulte former længe efter, at forholdet er slut – også selvom man søger hjælp på et krisecenter.
I sin ph.d.-afhandling fra Statens Institut for Folkesundhed har postdoc Ida Nielsen Sølvhøj undersøgt borgeres oplevelser med psykisk vold i parforhold, og hvordan organisationer og medarbejdere inden for voldsområdet håndterer og rådgiver udsatte for psykisk vold.
”Psykisk vold stopper ikke nødvendigvis, fordi forholdet gør. Den kan fortsætte i form af trusler, kontrol eller manipulation, og ofte i det stille, uden at omgivelserne kan se, hvad der foregår,” forklarer Ida Nielsen Sølvhøj.
Hun kalder fænomenet fortsættelsesvold. Det vil sige vold, der bliver ved, selvom parforholdet er afsluttet.
Nedbryder selvværdet
Hvert år oplever omkring 112.000 kvinder og 76.000 mænd psykisk vold, ofte i parforhold.
Ifølge Ida Nielsen Sølvhøjs forskning kan psykisk vold være svært at genkende. Den udspiller sig ofte i det stille og er lavmælt, udefinerbar og subtil.
”Det kan svært at forstå, hvad der egentligt foregår, og hvad man bliver udsat for, fordi psykisk vold ikke kun er råb eller trusler. Den er heller ikke nødvendigvis dramatisk og spektakulær, men kommer ofte til udtryk i det usagte. Volden kan være manipulation, ydmygelser, kritik, korrektion. Det afgørende er ikke den enkelte handling, men det mønster, der opstår over tid, og som nedbryder den udsattes selvværd og selvtillid,” siger Ida Nielsen Sølvhøj.
Hendes ph.d.-afhandling bygger blandt andet på etnografisk feltarbejde på et kvindekrisecenter og et mandecenter, observationer fra en telefonisk kriselinje samt interviews med voldsudsatte og medarbejdere.
Usynlig vold
Mange af de personer, Ida Nielsen Sølvhøj har interviewet, fortæller, at de først forstod, hvad de havde været udsat for, lang tid efter forholdets ophør.
”Psykisk vold flytter grænserne for, hvad der føles normalt. Den kan forveksles med kærlighed eller omsorg, især når kontrol og kritik gradvist bliver en del af hverdagen. Mange ser først mønsteret, når de er ude af forholdet,” fortæller hun.
Hun peger på, at de fortællinger om vold, man hører i medierne, ofte handler om ekstreme tilfælde såsom stalking, isolation og fysiske trusler, hvilket kan være svært for mange at spejle sig i. Det kan få udsatte til at tænke, at det, de oplever, ”ikke er slemt nok” til at være vold.
Har alvorlige følger
Psykisk vold har alvorlige følger. Mange udvikler angst, depression, PTSD eller søvnproblemer. Derudover kan volden føre til social isolation, tab af netværk og en gradvis afkobling fra arbejdsmarkedet.
Selvom både mænd og kvinder kan være udsatte, rammes kvinder oftere af langvarige og alvorlige fysiske og psykiske skader. Alligevel søger mange aldrig hjælp, forklarer Ida Nielsen Sølvhøj:
”De ved ikke, hvor de skal gå hen. Eller også er de i tvivl om, hvorvidt de overhovedet er berettiget til hjælp, da der i den offentlige debat i høj grad eksisterer en fortælling om, at rigtig partnervold er fysisk.”
Finder huller i systemet
Men selvom man søger hjælp på et krisecenter, kan volden sagtens fortsætte. Afhandlingen viser, at voldsudøveren finder nye veje – og at systemet ikke ser det eller reagerer på det.
”Voldsudøvere finder hullerne i systemet. Trusler kan sendes via Mobilepay, og kontrol kan opretholdes ved ikke at ville skrive under på vigtige dokumenter eller ikke overholde aftaler om for eksempel samvær med børn,” siger Ida Nielsen Sølvhøj.
Handlingerne kan igen være svære at genkende som vold - også for fagpersoner uden voldsfaglig viden. Derudover kan volden fortsætte på tværs af sektorer og forvaltninger – eksempelvis hvis voldsudøveren spærrer dankort, søger lån i den voldsudsattes navn eller nægter at underskrive skilsmissepapirer - hvilket kan gøre det vanskeligt for fagpersoner at få det fulde billede.
”Socialrådgivere på krisecentre har ikke myndighed uden for centrenes rammer og oplever ofte vanskeligheder i samarbejdet med fagpersoner fra andre sektorer, hvor kendskabet til voldsområdet - og hvordan vold kan tage mange former og udspille sig på kreative måder - kan være begrænset.”
Voldsfaglig viden er vigtig
Skal volden bremses, handler det ifølge Ida Nielsen Sølvhøj om, at flere offentligt ansatte får mere voldsfaglig viden og lærer om voldens dynamikker.
”Vi har et velfærdssystem, som gør meget for at hjælpe voldsudsatte kvinder og mænd – men der er ikke tilstrækkelig viden eller ressourcer til at opspore, hvordan voldsudøvere kan benytte hullerne i systemet. Derfor risikerer velfærdssystemet at blive en barriere frem for en støttende aktør.”
Kontakt: Postdoc Ida Nielsen Sølvhøj, e-mail: idns@sdu.dk, tlf.: 6550 7765, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.