Rygning og alkohol forklarer en stor del af uligheden i dødelighed
Den sociale ulighed i dødelighed er steget siden 1995 i Danmark. Rygning og alkohol er blandt de væsentligste årsager.
Personer med kort uddannelse dør i højere grad af rygning og alkohol end personer med lang uddannelse. Og jo kortere uddannelse, jo højere dødelighed.
Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, der har undersøgt, hvor meget rygning og alkohol betyder for uligheden i dødelighed.
Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Epidemiology and Community Health. Det viser også, at den samlede dødelighed for hele befolkningen er faldet i perioden 1995-2019.
”Den gode nyhed er, at vi danskere lever længere, og den samlede dødelighed er faldet. Men den dårlige nyhed er, at den sociale ulighed i dødelighed samtidig er steget. Det skyldes, at forskellen i dødelighed mellem de korteste og længste uddannelsesgrupper er øget,” forklarer ph.d.-studerende Heidi Rosendahl, en af forskerne bag studiet.
Forskellen skyldes i høj grad rygning og alkohol
Hen over hele perioden, altså mellem 1995 og 2019, forklarer de ryge- og alkoholrelaterede dødsfald cirka halvdelen af stigningen i den sociale ulighed i dødelighed.
Ifølge Heidi Rosendahl kan flere faktorer forklare, hvorfor personer med kortere uddannelse i højere grad end personer med længere uddannelse dør som følge af deres rygevaner og alkoholforbrug.
”For eksempel har personer med kortest uddannelse ofte sværere ved at ændre sundhedsadfærd og skippe de vaner, der påvirker helbredet negativt, de får oftere sygdomme diagnosticeret på et senere sygdomsstadie og modtager sjældnere den standardbehandling, der tilbydes. Det vil samlet set over en længere periode påvirke den sociale ulighed i dødelighed,” siger hun.
I studiet har forskerne via cpr-numre koblet oplysninger om længst fuldførte uddannelse med oplysninger om dødsårsager mellem 1995 og 2019 for alle personer i Danmark i alderen 30-74 år.
”Det, vi kan udlede af resultaterne, er, at en betydelig del af den sociale ulighed i dødelighed ville kunne elimineres, hvis man satte ind over for risikofaktorerne rygning og alkohol,” forklarer Heidi Rosendahl.
Hun påpeger dog, at effekterne af en indsats først vil kunne ses efter en årrække, da sygdomme som følge af rygning og et højt alkoholforbrug oftest først udvikler sig over længere tid.
Figuren viser, hvor meget ryge- og alkoholrelaterede dødsfald samt dødsfald af andre årsager forklarer udviklingen i den sociale ulighed i dødelighed mellem 1995 og 2019 blandt mænd og kvinder.
*De rygerelaterede og alkoholrelaterede dødsfald summerer ikke til den samlede andel for ryge- og alkoholrelaterede dødsfald, fordi der er et overlap mellem dødsfald, der skyldes både alkohol og rygning samtidig.
Kontakt: Heidi Rosendahl, ph.d.-studerende, telefon 6550 7792, e-mail: harj@sdu.dk, og Christina Bjørk Petersen, lektor, telefon 6550 7746, e-mail: chrb@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.