God mental sundhed kædes sammen med et betydeligt lavere produktionstab
Nyt studie viser, hvad samfundet kan spare, såfremt flere danskere har god mental sundhed.
Flere internationale studier har i tidens løb undersøgt de omkostninger, der er forbundet med dårlig mental sundhed, såsom psykisk sygdom, depression eller stress. Men kun få studier har fokuseret på de besparelser, der er forbundet med god mental sundhed, altså et højt niveau af mentalt velbefindende.
Nu viser et nyt studie – det første af sin slags i Danmark og et af de få i international kontekst – at der er sammenhæng mellem god mental sundhed og store besparelser for samfundet i form af et lavere produktionstab.
Studiet er udarbejdet af forskere fra Statens Institut for Folkesundhed og Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE) ved SDU og er netop publiceret i tidsskriftet Mental Health & Prevention.
”Danskere, der trives godt mentalt, og som for eksempel er optimistiske og har overskud, har markant færre årlige sygedage end andre. Jo bedre mental sundhed, jo færre sygedage, og dét får konsekvenser i form af et mindre produktionstab og dermed store besparelser for samfundet,” forklarer studiets hovedforfatter, forsker Ziggi Santini fra Statens Institut for Folkesundhed.
Med produktionstab menes den økonomiske værdi for samfundet af det arbejde, som folk kunne have præsteret, hvis de ikke havde været ramt af sygdom.
Data fra 2.000 danskere
Studiet bygger på data fra 1.959 beskæftigede danskere i alderen 16-64 år, der i 2019 har svaret på spørgsmål om deres mentale velbefindende. Svarene er herefter koblet til en række survey- og registerdata med oplysninger om sygedage i 2020.
I studiet er deltagernes mentale velbefindende opdelt i tre grupper: dårlig, moderat og god mental sundhed.
12 procent havde dårlig mental sundhed, 67 procent havde moderat mental sundhed, og 21 procent havde god mental sundhed.
”Moderat mental sundhed er forbundet med fem-seks færre årlige sygedage sammenlignet med dårlig mental sundhed, mens god mental sundhed er forbundet med seks-ni færre årlige sygedage,” siger Ziggi Santini.
Markante besparelser
I studiet er der justeret for tidligere sygedage i løbet af et år samt en række andre faktorer, herunder om deltagerne i studiet havde psykiatriske diagnoser.
Produktionstabet, altså det økonomiske tab for samfundet, er derefter udregnet baseret på antal sygedage samt gennemsnitslønninger i den danske befolkning.
Beregningerne viser, at for hver dansker, der havde moderat mental sundhed i 2019, var der året efter en besparelse på 9-12.000 kroner i tabt produktion, når man sammenligner med produktionstabet for danskere med dårlig mental sundhed.
Når det kom til god mental sundhed, var tallet endnu højere. For hver dansker, der havde god mental sundhed i 2019, lå besparelsen på 13-17.000 kroner.
De samlede besparelser for den danske befolkning i 2020 er også estimeret, og disse estimater er ifølge Ziggi Santini også betydelige:
”Når man sammenligner med danskere, der havde dårlig mental sundhed, viser vores resultater en samlet besparelse på 13-17 milliarder i årligt produktionstab for den andel af befolkningen, der havde god mental sundhed. Overordnet set indikerer vores resultater, at produktionstabet vil være lavest, når det mentale velbefindende er på det højest mulige niveau. Altså jo bedre mental sundhed, des mindre tabt produktion.”
En god investering
Professor Kim Rose Olsen fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE) ved SDU er medforfatter på studiet. Ifølge ham giver studiet ny information, som er relevant både inden for den offentlige og private sektor:
”Hvis investering i mental sundhed og trivsel på de danske arbejdspladser for alvor skal øges, skal den økonomiske gevinst synliggøres. I Danmark mangler der interventionsforskning, der dokumenterer effekten af trivselsindsatser på produktivitet, men de internationale interventionsstudier, der er gennemført, viser, at produktivitetsgevinsterne kan være ganske store, og at det faktisk kan være en god investering at forbedre og styrke de ansattes mentale sundhed og trivsel,” siger Kim Rose Olsen.
Kontakt: Forsker Ziggi Santini, e-mail: zisa@sdu.dk, tlf.: 6550 7723, Statens Institut for Folkesundhed, og professor Kim Rose Olsen, e-mail: krolsen@sdu.dk, tlf.: 6550 3967, , Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE), SDU.