Fagpersoner og borgere skal inddrages i udviklingen af nationale indsatser i Grønland
En ny ph.d.-afhandling fra Center for Folkesundhed i Grønland og Grønlands Universitet understreger, at nationale indsatser som forældreprogrammet MANU kun kan få succes, hvis lokale fagpersoner og borgere bliver inddraget i både udviklingen og implementeringen. Undersøgelsen viser, at mange nationale indsatser falder til jorden, fordi de ikke er udviklet med udgangspunkt i de lokale forhold og behov.
Det er forsker og ph.d. Christine Ingemann, der i sin afhandling har undersøgt implementeringen af det grønlandske forældreprogram MANU i perioden 2018-2021. MANU er et forældreprogram, der har til formål at støtte nybagte forældre i deres forældrerolle.
Ifølge undersøgelsen har programmet potentiale, men det kræver, at det udvikles med udgangspunkt i lokale behov, ressourcer og arbejdsgange, og at fagpersoner inddrages aktivt.
"MANU er et omfattende program, der kræver tid for den enkelte fagperson at mestre," forklarer Christine Ingemann fra Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed.
"Fagpersoner skal finde tid til at integrere MANU i deres allerede travle hverdag, samtidig med at de skal reklamere for programmet, rekruttere forældre og sikre deres deltagelse. Det har vist sig at være både udfordrende og tidskrævende."
For eksempel viser undersøgelsen, at mange fagpersoner føler sig pressede i forsøget på at få MANU til at fungere som en integreret del af deres arbejdsgange. Dette betyder, at de ofte må tilpasse programmet efter de ressourcer og muligheder, der er til rådighed, hvilket gør, at MANU kan tage sig forskelligt ud fra bosted til bosted. (Bosted er den nye officielle grønlandske betegnelse for dét, der før hed by eller bygd).
Det er desuden svært at få forældre til at deltage i undervisningen på grund af deres arbejdsforhold og de lange afstande mellem bostederne. Derfor kræver det en betydelig indsats fra fagpersonernes side at rekruttere og fastholde deltagelsen, hvilket kan gå ud over andre arbejdsopgaver.
"Det er derfor afgørende, at fagpersoner bliver hørt og inddraget i udviklingen af disse indsatser, og at der fra starten af følger de nødvendige ressourcer og ledelsesmæssig støtte med," siger Christine Ingemann.
Behov for lokal tilpasning og borgerinddragelse
Ifølge Christine Ingemann er konklusionen i afhandlingen, at nationale programmer som MANU skal tage udgangspunkt i de værdier, behov og ressourcer, der findes i de enkelte lokalsamfund, for at skabe varige resultater. Det betyder, at man bør undgå at udrulle færdigpakkede indsatser uden først at have inddraget både fagpersoner og borgere i udviklingsprocessen.
"Fagpersoners og borgeres stemmer er vigtige og skal høres i både forskning og udviklingen af indsatser. Hvis man ikke lytter eller tager højde for lokale forhold, behov og ressourcer, ender man med at bruge penge på indsatser, som hurtigt falder til jorden, og som aldrig bliver en del af arbejdsgangen, fordi de ikke er relevante eller brugbare for dem, der skal anvende dem i praksis," siger hun.
Kontakt: Forsker Christine Ingemann, tlf.: 53771371, e-mail: chin@sdu.dk Center for Folkesundhed i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.