Unge fra lavindkomstfamilier har dobbelt så stor risiko for at dø tidligt
Social ulighed: Nyt studie viser, at unges sociale og økonomiske baggrund har stor betydning for risikoen for at dø i en ung alder.
Det er velkendt, at voksne med kortere uddannelse og lavere indkomst har større risiko for at blive syge og dø tidligere end dem med højere uddannelse og indkomst. Men det har hidtil været uklart, om det samme gælder for unge.
Nu har forskere fra Statens Institut for Folkesundhed undersøgt alle dødsfald blandt unge i alderen 15-24 år i perioden 2010-2022. Målet har været at belyse, om forældres indkomst, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus påvirker deres børns risiko for at dø i en ung alder.
Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det internationale tidsskrift BMJ Medicine.
”Vi ønskede at undersøge, om der er social ulighed i dødelighed blandt unge, og i så fald hvad det skyldes, når unge dør tidligt. Størstedelen af dødsfald blandt unge skyldes ulykker, i modsætning til voksne, der oftere dør af kroniske eller livsstilsbetingede sygdomme, som udvikler sig over mange år. Selvom vi ved, at sociale og økonomiske faktorer har betydning for sundhed og dødsrisiko hos voksne, har vi ikke vidst, om det også gælder for unge,” siger Sofie Kruckow, videnskabelig assistent og en af forskerne bag studiet.
Studiet omfatter over 2.000 dødsfald og viser, at dødeligheden blandt unge fordobles, hvis begge forældre er uden arbejde eller tilhører de fattigste i Danmark. Det samme gælder, hvis den ene forælder har folkeskolen som længste uddannelse.
”Dødsfald blandt unge i Danmark er heldigvis relativt sjældne, men fordi vi har haft adgang til en stor mængde data om alle dødsfald genem mere end et årti, giver undersøgelsen nogle meget overbevisende resultater. Blandt andet ser vi en tydelig tendens til, at unges sociale og økonomiske baggrund er afgørende for deres risiko for at dø i en ung alder. Risikoen for tidlig død er større, hvis man kommer fra et hjem med lavere indkomst, end hvis man kommer fra en velhavende familie. Og vi kan se, at risikoen stiger støt i takt med faldende indkomst på tværs af alle indkomstgrupper. Det er et vigtigt fund, fordi det viser, at denne tendens ikke kun ses blandt de mest udsatte unge i samfundet, men på tværs af samfundets lag,” forklarer professor Janne Tolstrup.
Social baggrund betyder noget uanset dødsårsag
Forskerne har også undersøgt, hvad de unge dør af, og om der er en social skævhed i dødsårsagerne.
For langt de fleste — 60 procent af de unge — er der tale om unaturlige dødsfald. Heraf skyldes 58 procent ulykker, 36 procent selvmord, og 6 procent bliver dræbt.
I 40 procent af tilfældene er døden registreret som en naturlig død på grund af sygdom som for eksempel kræft.
”Vi finder, at éns sociale baggrund faktisk har betydning, også for unge, uanset hvad man dør af. Det gælder både ulykker og sygdomme. Det er bemærkelsesværdigt, fordi unge mennesker, modsat voksne, ikke har haft mange år med usund livsstil, som ellers ofte forklarer den sociale ulighed i dødelighed blandt voksne. Hvad der er på spil for de unge, kræver derfor mere forskning,” siger Sofie Kruckow.
Grafen viser risikoen for at dø. Y-aksen viser risikoen for tidlig død, mens X-aksen viser indkomstpercentilen. En indkomst indekseret til 50 (medianen) repræsenterer en indkomst, der ligger midt imellem de laveste og højeste indkomster. Risikoen for død er højere for unge fra mindre bemidlede hjem (indekseret til 0 på X-aksen) sammenlignet med unge fra mere velhavende hjem (indekseret til 100). For hvert fald i indkomst ses en forøgelse af risikoen for tidlig død, uanset dødsårsag.
Kontakt:
Videnskabelig assistent Sofie Kruckow, tlf.: 6550 7870, e-mail: kroc@sdu.dk
Professor Janne Tolstrup, tlf.: 6550 7735, e-mail: jest@sdu.dk
Statens Institut for Folkesundhed, SDU.