Der er social ulighed i hvilke unge, der kommer på hospitalet på grund af druk

 Når danske unge kommer på hospitalet som en direkte konsekvens af alkohol, er det som oftest på grund af alkoholforgiftning. Omkring 90 procent af de unge, der skal hospitalet efter en våd aften i byen, har alkoholforgiftning, mens syv procent må indlægges eller på anden vis tilses af en hospitalslæge på grund af et skadeligt alkoholforbrug.

Det fremgår af et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, der også viser, at de negative konsekvenser af for meget alkohol socialt set er skævt fordelt.

Det er de dårligst stillede unge, der topper i statistikken og må på hospitalet og tilses af en læge eller ligefrem indlægges på grund af alkohol.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet eClinical Medicine. Formålet har netop været at undersøge, om unges socioøkonomiske baggrund påvirker deres risiko for at komme på hospitalet eller blive indlagt på grund af alkohol.

”Det ser ud til, at det især er unge med forældre med lavere indkomst eller kortere uddannelse, der ender på hospitalet på grund af druk. Selv når vi sammenligner med andre unge, der har samme alkoholforbrug, ser vi, at der er en forskel. Det er de dårligst stillede unge, der i højere grad kommer på hospitalet som en direkte konsekvens af alkohol,” siger læge og videnskabelig assistent Sofie Kruckow, der er medforfatter til studiet.

”Andre studier har tidligere og paradoksalt nok vist, at når man sammenligner personer, der har samme alkoholindtag men forskellig socioøkonomisk baggrund, så er det de socialt og økonomisk dårligere stillet, der har den største risiko for at komme på hospitalet som følge af alkohol. Men man har ikke vidst om, hvorvidt denne ulighed også gælder blandt unge. Derfor har vi været interesseret i at undersøge det,” siger hun.

Trækker på data fra 70.000 unge

Studiet trækker på data fra Ungdomsprofilen 2014, hvor over 70.000 unge i alderen 15-19 år har besvaret et spørgeskema om blandt andet deres alkoholvaner, herunder hvor ofte de drikker sig fulde, og hvor meget alkohol de indtager i løbet af en gennemsnitlig uge.

Forskerne har herefter koblet de unges svar med data fra nationale registre for herefter at konstatere, at de dårligst stillede unge har større risiko for at komme på hospitalet som følge af alkohol.

Socialt netværk kan være afgørende

Ifølge professor Janne Tolstrup, studiets hovedforfatter, er det svært at pege på én årsag til uligheden. Det skyldes formentlig snarere et sammenspil af forskellige risikofaktorer.

”Vi har undersøgt, om den øgede risiko kan tilskrives et højere alkoholforbrug, men dét er der ikke noget, der tyder på. Studiet bygger på hospitalsdata, og vores resultater kan derfor være et udtryk for, at der er en social forskel på, om man søger hjælp på hospitalet, eller om man har et socialt netværk, der kan tage vare på én, hvis man har fået for meget at drikke og derfor ikke tager på hospitalet. En anden teori, som er beskrevet i flere andre studier, er, at éns sociale baggrund kan have betydning for éns sensitivitet over for de skadelige effekter af alkohol. Har man i forvejen flere problemer at slås med, er éns tolerance over for alkohol måske mindre, ligesom drikkemønsteret måske er anderledes,” siger Janne Tolstrup,

Hun peger på et andet vigtigt fund i studiet:

”Faktisk ser vi en gradvist øget risiko for at komme på hospitalet i takt med forældres faldende indkomst. Så denne ulighed gælder ikke blot for nogle særligt sårbare eller marginaliserede grupper, det er en mere generel tendens, som følger éns socioøkonomiske position.”

Studiet er en del af et større forskningsprojektet ALCON, der er støttet af Trygfonden og Helsefonden.

Kontakt: Professor Janne Tolstrup, tlf.: 6550 7735 eller 2076 4819, e-mail: jest@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.