Markant flere kvinder viser tegn på spiseforstyrrelser
Andelen af kvinder med risikoadfærd for spiseforstyrrelser er fordoblet siden år 2000. Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed.
De er på slankekur, selv når de ikke har nogen grund til det. De føler skyld, når de spiser. Og de synes, at det er ubehageligt at spise sammen med andre.
Det er nogle af de tidlige tegn på en spiseforstyrrelse, som ses hos flere og flere danske kvinder.
Et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at andelen af kvinder på 16 år eller derover, der udviser risikoadfærd for spiseforstyrrelser, er steget fra 10 procent i år 2000 til 21 procent i 2023. Det er mere end en fordobling på lidt over to årtier.
Det er ikke kun de unge, der har risikoadfærd. Stigningen ses i alle aldersgrupper – men mest markant blandt kvinder i 25-34-årsalderen, hvor andelen med risikoadfærd er steget fra 12 til 27 procent.
Studiet er netop publiceret i Journal of Eating Disorders.
”Vores resultater viser en meget klar stigning i andelen af kvinder med risikoadfærd for spiseforstyrrelser. Det tyder på, at mange kvinder i Danmark oplever et stort pres i forhold til deres krop, vægt og spisning – og det gælder ikke kun unge piger. Spiseforstyrrelser er bestemt ikke kun et ungdomsfænomen,” siger postdoc og førsteforfatter på studiet, Heidi Rosendahl.
Studiet bygger på data fra den landsdækkende Sundheds- og sygelighedsundersøgelse, som i både 2000, 2005 og 2023 har målt tidlige tegn på spiseforstyrrelser med et valideret screeningsværktøj, der består af otte spørgsmål om blandt andet spisevaner, vægt og kropsbillede.
I alt har over 9.000 kvinder medvirket.
Stress og spiseforstyrrelser går hånd i hånd
Ud over at kortlægge den generelle udvikling har forskerne undersøgt, hvilke faktorer der hænger sammen med spiseforstyrret adfærd. Her er ét mønster særligt tydeligt: Stress øger risikoen markant – uanset alder.
”Det er opsigtsvækkende, at stress spiller så stor en rolle på tværs af alle aldersgrupper. Det kunne pege på, at mad og kontrol over spisning bliver en måde at håndtere livets kaos på,” siger Heidi Rosendahl.
Studiet viser også en sammenhæng med ensomhed, rygning samt med både et meget højt og et meget lavt BMI. Derudover er det især kvinder med et højt BMI, der udviser tegn på risikoadfærd, hvilket bryder med forestillingen om, at spiseforstyrrelser kommer til udtryk ved et lavt BMI.
”Tidligere var det typisk anoreksi og bulimi, man tænkte på, når man talte om spiseforstyrrelser. Men i dag ved vi, at tvangsoverspisning, også kaldet binge eating disorder, er langt mere udbredt – og det afspejles også i vores resultater. Vi kan se, at dem med det højeste BMI har størst risiko for at udvise risikoadfærd for at udvikle en spiseforstyrrelse,” forklarer Heidi Rosendahl.
En alvorlig og ofte overset lidelse
Spiseforstyrrelser er blandt de psykiske lidelser med højest dødelighed. Alligevel får de langt mindre opmærksomhed end for eksempel angst og depression.
Samtidig viser forskning, at kun omkring halvdelen af dem, der udvikler en klinisk spiseforstyrrelse, bliver raske igen.
Derfor håber forskerne, at studiet kan bidrage til en skærpet opmærksomhed og en tidligere opsporing og forebyggelse.
”Konsekvenserne af en spiseforstyrrelse kan være alvorlige. Vores resultater kan forhåbentligt give anledning til en styrket indsats for at forebygge spiseforstyrrelser,” siger Heidi Rosendahl.
Figuren viser andelen af kvinder på 16 år eller derover med risikoadfærd for spiseforstyrrelser målt ved screeningsværktøjet RiBED-8, opdelt på aldersgrupper, i 2000, 2005 og 2023.
Kontakt: Postdoc Heidi Rosendahl, tlf.: 6550 7792, e-mail: harj@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.