Teknologiske hjælpemidler kan forbedre livet med demens – men rejser også etiske dilemmaer
Nyt studie skaber overblik over etiske problemstillinger, der knytter sig til hjælpemidler til mennesker med demens
Faldalarmer, bevægelsessensorer, sociale robotter og sporingsteknologier som GPS.
Teknologiske hjælpemidler har potentiale til at forbedre livskvaliteten for mennesker med demens og deres pårørende. De kan blandt andet øge sikkerheden, styrke selvstændigheden og gøre det lettere at fastholde sociale relationer.
Men brugen af teknologierne rejser også en række etiske spørgsmål, og nu har forskere ved Statens Institut for Folkesundhed gennemgået eksisterende viden på området for at skabe et samlet overblik over de vigtigste etiske problemstillinger, der opstår ved brug af velfærdsteknologier i omsorgen for mennesker med demens.
Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Dementia.
”I takt med, at der er mangel på plejepersonale, og teknologien i stigende grad tages i brug for at aflaste og støtte plejen, er det afgørende, at vi forstår de menneskelige og etiske konsekvenser. Teknologi er ikke neutral – især ikke når den bliver hverdagen for mennesker, der kan befinde sig i sårbare situationer, hvilket i høj grad gør sig gældende for personer, der lever med demens,” forklarer adjunkt Frederik Schou-Juul, en af forskerne bag studiet.
De etiske dilemmaer handler blandt andet om autonomi, privatliv og værdighed. Det er for eksempel: Hvad betyder det for en persons frihed, hvis man kan spores via GPS? Hvem ejer data, der bliver indsamlet? Og hvad sker der med relationerne, hvis teknologi såsom robotter erstatter menneskelig kontakt?
”Selvom teknologiske løsninger kan gøre hverdagen tryggere og mere selvstændig for personer, der lever med demens, er der samtidig bekymringer. Nogle frygter for øget overvågning, at teknologierne gør plejen mere upersonlig, eller at teknologien kan bruges på måder, der fratager mennesker med demens indflydelse, værdighed eller social kontakt,” siger Frederik Schou-Juul.
Skal implementeres med omtanke
Forskerne bag studiet peger på særligt tre etiske dilemmaer. Det er blandt andet spørgsmålet om autonomi: Teknologierne kan både understøtte og begrænse selvbestemmelse, afhængigt af hvordan og af hvem de anvendes. Det bliver for eksempel tydeligt i brugen af GPS-sporing, hvor ønsket om frihed kan komme i konflikt med pårørendes behov for tryghed.
Privatliv er et andet centralt tema, forklarer forskningsleder og lektor Sigurd Lauridsen, der har været med til at udarbejde studiet:
”Mange teknologier baserer sig på overvågning og dataindsamling, hvilket rejser spørgsmål om både fysisk og digitalt privatliv – ikke kun for personen, der lever med demens, men også for pårørende og professionelle i hjemmet eller på institutioner,” siger han.
Derudover viser studiet, at visse teknologier kan virke stigmatiserende – både i deres funktion og i deres udformning. Når teknologi fremstår som et synligt tegn på sårbarhed eller sygdom, risikerer den at bidrage til marginalisering snarere end inklusion.
Derfor handler det ifølge studiet om at implementere teknologi med omtanke.
”Alle teknologier i demenspleje rummer etiske overvejelser, netop fordi målgruppen ofte kan være sårbar og har begrænset muligheder for selv at tage stilling. Det betyder ikke, at teknologierne ikke skal bruges. Tværtimod. Men man skal overveje hvordan og hvorfor,” siger Sigurd Lauridsen.
Målgruppen bør inddrages
Studiet peger på en række anbefalinger til, hvordan man kan imødekomme de etiske udfordringer. For det første understreges vigtigheden af, at etiske overvejelser integreres tidligt i både design og implementering af teknologierne.
Derudover fremhæves det, at mennesker, der lever med demens, og deres pårørende bør inddrages aktivt i udviklingsprocessen, så teknologierne ikke blot bliver noget, der påføres dem udefra. Endelig anbefales det, at teknologierne tilpasses den enkeltes behov.
”Teknologiske løsninger påvirker menneskers liv og relationer. Derfor er det afgørende, at både udviklere af velfærdsteknologier, beslutningstagere, plejepersonale og pårørende forholder sig bevidst og ansvarligt til de etiske aspekter, som følger med,” siger Sigurd Lauridsen.
Kontakt: Adjunkt Frederik Schou-Juul, tlf.: 6550 7747, e-mail fsch@sdu.dk, og forskningsleder og lektor Sigurd Lauridsen, tlf.: 6550 7810, e-mail: sila@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.