Flere vil leve med kroniske sygdomme i fremtiden

I de kommende årtier kan flere danskere forvente at skulle leve med kroniske sygdomme. Det gælder især lænderygsmerter, men også type 2-diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og brystkræft vil stige i udbredelse frem mod 2040.

Det viser en ny analyse fra Statens Institut for Folkesundhed, hvor forskere har fremskrevet forekomsten og sygdomsbyrden af syv store folkesygdomme.

Fremskrivningen viser blandt andet, at hele 1,5 millioner danskere i 2040 vil leve med lænderygsmerter. Det dækker blandt andet over ondt i lænd og ryg samt diskusprolaps – og det er en stigning på over 400.000 tilfælde sammenlignet med i dag.

"Det er især personer i den erhvervsaktive alder og de ældre aldersgrupper, der forventes at få lænderygsmerter i fremtiden. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på udviklingen. Ryg- og lændesmerter er ubehagelige for den enkelte, men også dyre for samfundet i form af produktionstab,” siger hun.

Flere tilfælde af brystkræft og diabetes

Også andre kroniske lidelser vil forekomme hyppigere. Brystkræft forventes at ramme næsten 50.000 kvinder i 2040 – mod knap 40.000 i dag. Stigningen omfatter ikke kvinder i alderen 50-64 år, hvor der ses et fald i forekomsten, men derimod kvinder i alderen 30-49 år og kvinder over 65 år.

”Den øgede forekomst af brystkræft kan skyldes,  at flere lever længere med brystkræft,” forklarer Isabelle Pascale Mairey. Type 2-diabetes viser en tilsvarende stigning: fra cirka 270.000 tilfælde i dag til knap 375.000 i 2040. Det er især mænd og ældre aldersgrupper, som driver udviklingen.

Forskerne bag rapporten peger her på, at livsstilsfaktorer og stigende alder kan spille en afgørende rolle:

”Det er nærliggende at se stigningen i diabetes i lyset af bedre behandling, og at folk generelt lever længere," siger Isabelle Pascale Mairey.

Fald i depression og alkoholrelateret sygdom

Men der er også gode nyheder. Flere sygdomme ventes at gå tilbage i udbredelse. Det gælder f.eks. depression, som i 2022 ramte over en halv million danskere. I 2040 kan det tal være faldet til cirka 347.000. Tendensen ses i alle aldersgrupper og er mest tydelig blandt kvinder.

Isabelle Pascale Mairey understreger, at opgørelsen er baseret på hospitalskontakter grundet depression eller indløsning af receptpligtig medicin med indikationen ’depression’. Rapporten indeholder derfor ikke tal for depressioner, der behandles uden medicin hos alment praktiserende læge og psykolog.

”Det er stadig vigtigt at have fokus på depression, da vi samtidig generelt ser stigende dårlig mental sundhed i Danmark, særligt blandt unge mennesker,” siger hun,

Også alkoholrelateret sygdom og iskæmisk hjertesygdom (en fællesbetegnelse for blandt andet blodprop i hjertet) ser ud til at blive mindre udbredt. Begge sygdomme har allerede været i tilbagegang de seneste år, og det er denne udvikling, der forventes at fortsætte.

F.eks. kan antallet af personer med alkoholrelateret sygdom falde fra knap 100.000 i 2022 til omkring 72.000 i 2040.

Forbundet med usikkerhed

Analysen bygger på data fra nationale registre og Den Nationale Sundhedsprofil og giver et bud på udviklingen i sygdomsforekomst frem mod 2040, hvis de nuværende tendenser fortsætter.

I rapporten understreges det, at fremskrivninger altid er forbundet med usikkerhed – og ikke tager højde for større sundhedspolitiske ændringer eller nye behandlingsmuligheder.

”Vi kan bruge analysen til at få et overblik over, hvilke sygdomme sundhedsvæsenet og samfundet i stigende grad skal ruste sig til at håndtere, såfremt udviklingen fortsætter. Det er en viden, der kan danne grundlag for planlægning og prioritering af sundhedspolitiske indsatser samt for uddannelse og forskning,” siger Isabelle Pascale Mairey.

Figuren viser forekomsten af de inkluderede sygdomme i år 2022 og 2040. For lænderygsmerter er det år 2021 og 2040.

Kontakt: Forsker Isabelle Pascale Mairey, E-mail: ipa@sdu.dk, Tlf.: 6550 7709, Statens Institut for Folkesundhed, SDU