Nyt høreapparat kan give grønlandske børn bedre trivsel
Mange grønlandske børn har hørenedsættelse. Ny forskning viser, at et særligt høreapparat kan afhjælpe nogle af de udfordringer, som børnene møder.
I Grønland ses en høj forekomst af mellemørebetændelse, hvilket betyder, at mange har fået nedsat hørelse. I nogle skoleklasser er det helt op til hver tredje elev, der har nedsat hørelse.
På trods af, at mange børn har hørenedsættelse, har de og deres familier ofte oplevet at være overladt til sig selv, da der indtil nu ikke har været tilstrækkeligt med specialister og behandlingsmuligheder, herunder høreapparater.
Nu har en gruppe børn i Grønland på forsøgsbasis afprøvet en ny type høreapparat i et års tid – og deres erfaringer kan man blive klogere på i rapporten ”Livet med høreapparat: Perspektiver fra børn, familier og skolepersonale”.
Bag rapporten står forskere ved Center for Folkesundhed i Grønland på Statens Institut for Folkesundhed, der har interviewet ni familier samt skolepersonale.
”Fordi hørenedsættelse er et så stort problem i Grønland, er det vigtigt løbende at afprøve nye behandlingsformer og især at lytte til børnenes og familiernes oplevelser,” siger Charlotte Brandstrup Ottendahl, akademisk medarbejder.
Leger bedre med andre børn
Det nye høreapparat adskiller sig fra andre typer ved, at det vil kunne udleveres lokalt i Grønland eventuelt af en sundhedsmedarbejder, og justeres af speciallæger på Rigshospitalet i Danmark via en app. Derfor behøver børnene og deres familier ikke at vente på, at speciallæger kommer til Grønland.
Høreapparatet sidder i en elastik om hovedet på børnene.
”Især i starten oplevede de fleste familier en positiv forandring ved brug af høreapparatet. Børnene kunne i højere grad følge med i skolen, de kunne bedre lege med andre børn samt kommunikere og tale med deres familie. Det øgede i høj grad deres trivsel,” forklarer Charlotte Brandstrup Ottendahl.
Samtidig oplevede skolen, at børnene fik et større ordforråd og forbedrede deres skriftlige evner.
Bliver trætte i hovedet
Undersøgelsen viser dog samtidig, at børnene primært brugte høreapparatet i skolen, da de blev trættet i hovedet og ikke kunne have det på en hel dag.
”De havde også problemer med at bruge det udendørs, da man ikke kan have en hue på samtidig, hvilket er en særlig udfordring, da grønlandske børn har hue på størstedelen af året, når de er udenfor,” siger Charlotte Brandstrup Ottendahl.
Flere syntes også, at høreapparatet var ubehageligt at have på samt svært at anbringe korrekt. Samtidig havde familierne udfordringer med at anvende app’en og kommunikere med sundhedsvæsenet, blandt andet på grund af sprogbarrierer og manglende kontaktpersoner ved spørgsmål til høreapparatet.
”Undersøgelsen viser, at børn med hørenedsættelse har glæde af at bruge det nye høreapparat, men at teknologien skal tilpasses en arktisk kontekst,” siger Charlotte Brandstrup Ottendahl.
Rapporten er en del af forskningsprojektet Nipilik – med lyd, der er et samarbejde mellem Øre-næse-halskirurgi, Kirurgisk område, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Center for Hørelse og Balance, Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet, København, og Center for Folkesundhed i Grønland.
Kontakt: Charlotte Brandstrup Ottendahl, akademisk medarbejder, tlf.: 6550 7830, e-mail: cbha@sdu.dk. Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU.