Stadig flere danskere spiser usundt – og der er store regionale og sociale forskelle
Flere og flere får for lidt frugt, grønt og fisk og for meget mættet fedt. Nu er det hver femte dansker, der spiser usundt. Samtidig er der store både geografiske og sociale forskelle i usunde kostvaner, viser nye tal.
I løbet af de seneste 15 år er andelen af danskere med en lav score på kostskalaen kun gået i en retning – og det er opad. I 2010 havde 13,3 procent en lav score på kostskalaen. I dag er det 18,4 procent.
Tallene bygger på svar fra 135.293 danskere over 16 år, som har deltaget i undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil 2025 og blandt andet svaret på spørgsmål om deres kost og om, hvor meget fisk, grønt, frugt og umættet fedt de indtager til hverdag.
En lav score på kostskalaen er i undersøgelsen defineret som et lavt indtag af frugt, grønt og fisk og for meget mættet fedt.
Seniorforsker og forskningsleder Anne Illemann Christensen fra Statens Institut for Folkesundhed er bekymret over udviklingen.
”Vi ved, at usund kost er forbundet med øget risiko for en række sygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, visse kræftformer, overvægt og svær overvægt. Derfor er det alarmerende, at udviklingen bliver ved med at gå i den forkerte retning, og at det nu er hver femte dansker, der spiser usundt i hverdagen,” siger hun.
Nordjylland har den største andel
Ser man på Danmarkskortet, er det især i Region Nordjylland, at udviklingen trækker i den forkerte retning. Her har 22,5 procent en lav score på kostskalaen. I den anden ende ligger Region Hovedstaden, hvor 14 procent har en lav score på kostskalaen.
Socioøkonomisk baggrund er afgørende
Uligheden i kostvaner ses også i uddannelseslængde og arbejdsmarkedstilknytning. Især personer med kortere uddannelse samt arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet har oftere en lav score på kostskalaen.
For eksempel har næsten hver tredje person (30 procent) med grundskole som længst udførte uddannelse en lav score på kostskalaen. Til sammenligning gælder det 7,7 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.
Samtidig har omkring hver tredje førtidspensionist en lav score på kostskalaen, mens det gælder knap hver fjerde blandt personer uden for arbejdsmarkedet. Blandt personer i beskæftigelse er andelen betydeligt lavere – omkring 17 procent.
Ønsker at ændre adfærd
Undersøgelsen viser samtidig, at der er et stort ønske om at ændre adfærd i befolkningen. Blandt personer, der har en lav score på kostskalaen, angiver i alt 60,7 procent, at de gerne vil spise mere sundt. Det er især kvinder, 69,2 procent, der ønsker at spise sundere - mens det gælder 54,9 procent blandt mænd.
Mange har også talt med deres læge om deres kostvaner. Undersøgelsen viser, at blandt personer, der har været ved sin praktiserende læge inden for de seneste 12 måneder, angiver 17,6 procent blandt mænd og 15,4 procent blandt kvinder, at de har modtaget råd om at ændre kostvaner.
Men selvom mange danskere ønsker at spise sundere og opsøger hjælp hos deres læge, er det ikke altid nok til at ændre vaner. Ifølge Anne Illemann Christensen kræver det ofte mere end individuel motivation.
”Det kan være svært at ændre sine kostvaner alene. Det kræver tid, energi og viden – ressourcer, som ikke er ligeligt fordelt i befolkningen. Derfor kan strukturel forebyggelse, såsom prisregulering eller begrænsning af markedsføring af usunde fødevarer, være nødvendigt for både at forbedre folkesundheden og mindske den sociale ulighed,” siger hun.
En af de største sundhedsundersøgelser
Den Nationale Sundhedsprofil er et samarbejde mellem de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed og er en af de mest omfattende kortlægninger af danskernes sundhed og trivsel. Den giver et detaljeret billede af, hvordan sundheden udvikler sig over tid – og hvordan den er fordelt på tværs af befolkningen.
Få flere oplysninger om, hvordan det ser ud i netop din region eller kommune på databasen danskernessundhed.dk, også hvad angår andre mål for helbred, trivsel, sundhedsadfærd og sygelighed. Her kan du også følge udviklingen siden 2010.
Databasen er netop opdateret med de seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2025.
Kontakt: Forskningsleder og seniorforsker Anne Illemann Christensen, tlf.: 6550 7773, e-mail: anch@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU