Skip to main content
Ugens tal, uge 10

Studie undersøger, om danskernes svar i helbredsundersøgelser stemmer overens med sundhedsregistrene

Kan man stole på de oplysninger, som danskerne giver i de store nationale befolkningsundersøgelser? Nyt studie undersøger, om der er overensstemmelse mellem folks svar om deres helbred og dét, der er anført i sundhedsregistrene.

I store befolkningsundersøger om danskernes sundhed bliver svarpersonerne ofte stillet en række spørgsmål om deres helbred, for eksempel, om de er syge lige nu eller tidligere har fejlet en række sygdomme. Men kan regne med disse oplysninger?

 

I et nyt studie har forskere fra Statens Institut for Folkesundhed og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden undersøgt, om der netop er sammenhæng mellem danskeres selvrapporterede oplysninger i spørgeskemaer og dét, der er anført i de nationale sygdomsregistre.

 

Studiet tager udgangspunkt i befolkningsundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil 2017, hvor 180.000 personer har svaret på en række spørgsmål, blandt andet om de lige nu har eller tidligere har haft sygdommene: diabetes, astma, knogleskørhed, leddegigt, blodprop i hjertet, blodprop i hjernen og kræft.

 

Svarpersonernes besvarelser er herefter koblet til oplysninger om samme sygdomme fra de nationale sygdomsregistre – det vil her sige Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), Landspatientregisteret og Cancerregisteret.

 

Dermed har det været muligt at vurdere, om der var god overensstemmelse mellem de selvrapporterede oplysninger og registeroplysninger om samme sygdom. Og det var der langt hen ad vejen, fortæller ph.d.-studerende Heidi Rosendahl:

 

”Resultaterne viser, at der er imponerende god overensstemmelse mellem selvrapporterede oplysninger og registerdata, når det drejer sig om, at en person ikke fejler noget og altså ikke har en sygdom. Svarer du nej til en sygdom i et spørgeskema, er der meget stor sandsynlighed for, at du heller ikke står anført med sygdommen i et sygdomsregister.”

 

Variationer mellem sygdomme

 

Anderledes ser det derimod ud, hvis man ser på de tilfælde, hvor en person svarer, at de har eller har haft en sygdom, eller hvor personen står anført med sygdommen i et sygdomsregister. Her er overensstemmelsen mellem selvrapporterede oplysninger og registerdata noget lavere.

 

Desuden afhænger overensstemmelsen af, hvilken sygdom man ser på.

 

”Vi kan for eksempel se, at mange af de personer, der i spørgeskemaet svarer, at de har astma eller leddegigt, ikke står anført i registrene med disse sygdomme. For eksempel er det kun 13 procent af dem, der selv svarer, at de har eller har haft leddegigt, der står anført med sygdommen i registrene. Og for kræft gælder det, at 66 procent af dem, der ifølge registrene står anført som nuværende eller tidligere kræftpatient, svarer, at de har eller har haft kræft. Det vil sige, at 34 procent siger, at de aldrig har haft kræft,” siger Heidi Rosendahl.

 

Undersøgelsen kan ikke forklare årsagerne til uoverensstemmelserne på tværs af sygdommene, men ifølge forskningschef Anne Illemann Christensen, der har været med til at udarbejde studie, er de viste uoverensstemmelser ikke nødvendigvis udtryk for fejlbehæftede spørgeskemabesvarelser.

 

”Det kan også skyldes, at de sygdomsdefinitioner og algoritmer, der anvendes i registrene, ikke altid stemmer overens med de beskeder, som en patient får af sin læge, for eksempel ved begyndende sygdom,” siger Anne Illemann Christensen.

 

Studiet er publiceret i Journal of Epidemiology & Community Health.

 

Figuren viser overensstemmelsen af selvrapporterede sygdomme i forhold til registerdokumenterede sygdomme blandt personer på 16 år eller derover. Procent

 

Sensitivitet henviser til andelen med en sygdom anført i et register, som i spørgeskemaet svarer, at de har eller har haft sygdommen.

Specificitet henviser til andelen uden en sygdom anført i et register, som i spørgeskemaet svarer, at de aldrig har haft sygdommen.

Positiv prædiktiv værdi henviser til andelen med en selvrapporteret sygdom i spørgeskemaet, som i registeret står anført med sygdommen.

Negativ prædiktiv værdi henviser til andelen uden en selvrapporteret sygdom i spørgeskemaet, som heller ikke i registeret står anført med sygdommen.

Total overensstemmelse er andelen, hvor der er samme svar i både spørgeskema og register, dvs. ’Ja’ begge steder til den samme sygdom eller ’Nej’ begge steder til den samme sygdom.

 

Kontakt: Heidi Rosendahl, ph.d.-studerende, telefon 6550 7792, e-mail: harj@sdu.dk, og forskningschef Anne Illemann, tlf.: 6550 7773, e-mail: anch@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Vil du vide mere?

Artikel

Redaktionen afsluttet: 08.03.2023