Børn udsat for fattigdom har flere sundhedsmæssige udfordringer
Kortere amningsperiode, dårligere mad- og måltidsvaner og mindre fysisk aktivitet. Det er nogle af de udfordringer, der rammer børn, der vokser op i fattigdom, viser en ny rapport med data fra over 340.000 børn.
Børn, der vokser op i fattigdom, har oftere sundhedsmæssige udfordringer end deres jævnaldrende – og allerede i det første leveår er der forskelle.
Det fremgår af en ny rapport fra samarbejdet Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed.
Rapporten bygger på sundhedsplejerskernes journaldata fra kommuner, der deltager i samarbejdet Databasen Børns Sundhed. Dataene er koblet med nationale registre og inkluderer mere end 340.000 spædbørn, indskolings- og udskolingselever.
”Børn og unge, der er udsat for børnefattigdom, er i en særligt sårbar position og har på en række parametre dårligere udvikling, trivsel og sundhed end andre børn. Disse forskelle starter tidligt i barnets liv, og da vi ved, at udfordringer med børns trivsel og sundhed i værste fald kan have konsekvenser også senere i livet, er det selvfølgelig bekymrende at se denne ulighed,” siger postdoc og medforfatter til rapporten, Sanne Pagh Møller fra Statens Institut for Folkesundhed.
En af de mest markante forskelle ses allerede i barnets første leveår og handler om, hvorvidt barnet ammes fuldt i mindst fire måneder. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning indtil omkring seks måneder.
Spædbørn fra familier ramt af fattigdom bliver dog i mindre grad fuldammet. Andelen, der ikke ammes i mindst fire måneder, er 51 procent blandt børn udsat for fattigdom og 38 procent blandt andre børn.
Mindre fysisk aktive og dårligere kostvaner
Når børnene bliver ældre, fortsætter disse uligheder.
Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales det, at børn bevæger sig mindst en time om dagen, men en større andel af børn i fattigdom i indskolings- og udskolingsalderen opfylder ikke dette mål.
Børn og unge i ind- og udskolingen, der vokser op i fattigdom, får oftere en bemærkning fra sundhedsplejersken i deres journal om søvnproblemer, højt BMI samt manglende fysisk aktivitet.
”Vi ser også en klar forskel i kost- og måltidsvaner. Sundhedsplejersker registrerer oftere bekymringer for børn i fattigdom, fordi de springer måltider over eller har et usundt kostmønster, f.eks. i form af ikke at spise nok frugt og grønt,” forklarer Sanne Pagh Møller.
Samfundsmæssige rammer og vilkår
Det er dog ikke inden for alle de områder, som sundhedsplejerskerne har fokus på, at der er markante forskelle mellem børn, der er udsat for fattigdom, og andre børn.
Det gælder for eksempel søvn blandt spædbørn og skoletrivsel blandt både elever i ind- og udskolingen samt lavt BMI og motorisk udvikling blandt elever i indskolingen.
Alligevel mener Sanne Pagh Møller, at resultaterne med al tydelighed understreger et behov for en tidlig indsats for at bryde den negative sociale arv og sikre, at alle børn i Danmark får en sund start på livet.
”Sundhedsplejerskerne kan ikke stå alene med at løse opgaven. En løsning kunne derfor være at skabe nogle samfundsmæssige rammer og vilkår, der fremmer godt helbred og trivsel blandt alle børn.”
Kontakt: Postdoc Sanne Pagh Møller, tlf.: 6550 7731, e-mail: sapm@sdu.dk, og seniorforsker og projektleder på samarbejdet Databasen Børns Sundhed, Trine Pagh Pedersen, tlf.: 6550 7885, e-mail: tppe@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.