Ny rapport belyser, hvorfor recepter på medicin ikke indløses
Rapporten kortlægger nogle af de forhold, der har betydning for, om borgere i sårbare positioner indløser deres recepter på medicin.
Dyr medicin og oplevelsen af ikke at have råd. Et medicintilskudssystem, der er svært at navigere i. Og manglende overblik over recepter og bivirkninger.
Dét er nogle af de forskellige grunde til, at borgere i sårbare positioner ikke altid indløser de recepter, som er udstedt hos deres praktiserende læge eller i hospitalsregi.
En ny rapport afdækker, hvilke forhold der har indflydelse på, om borgere i sårbare positioner indløser deres receptpligtige medicin.
Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed på vegne af Sundhedsministeriet. Den bygger på kvalitative interviews med borgere, praktiserende læger samt farmaceuter og farmakonomer fra hospitaler og apoteker.
”Hvis man ikke får den medicin, som éns læge har vurderet er nødvendig, kan det føre til en forværring af sygdomme og tilstande. Derfor er det vigtigt at vide mere om, hvorfor nogle recepter aldrig indløses,” siger en af rapportens forfattere, videnskabelig assistent Freja Ekstrøm Nilou.
Forskning viser, at især borgere, der er økonomisk og socialt dårligt stillet, generelt er mere udsatte, hvad angår forekomst, behandling og konsekvenser af mange sygdomme og lidelser. Derfor kan det have større konsekvenser for udsatte borgeres helbred ikke at få den nødvendige medicin.
”Det varierer selvfølgelig fra situation til situation, hvor alvorligt det er, at en recept ikke indløses. Men det er problematisk, hvis der for eksempel er praktiske udfordringer, utilstrækkelig kommunikation eller økonomi, der ligger til grund, altså forhold, der kunne være undgået, og som skaber ulige adgang til medicin,” supplerer medforfatter på rapporten, ph.d.-studerende Nanna Bjørnbak Christoffersen.
I undersøgelsen er borgere i sårbare positioner defineret som borgere, der for eksempel har fysiske og eller psykiske helbredsproblemer, begrænsede danskkundskaber, begrænset socialt netværk, begrænsede økonomiske ressourcer og kort eller ingen uddannelse.
Mange forskellige forhold
Flere borgere fremhæver prisen på medicin og oplevelsen af ikke at have råd som årsag til ikke at indløse deres recepter.
Samtidig gælder det for flere, at deres medicinliste er lang, at de bliver behandlet for mange forskellige sygdomme og tilstande, og at de tilmed får recepter på medicin, der er målrettet bivirkninger fra andre præparater.
”I de tilfælde, hvor borgernes økonomiske ressourcer ikke rækker til at købe al den medicin, de får udstedt, kan de være nødsaget til at vælge dele af deres medicin fra eller tage mindre af medicinen, end de har brug for,” fortæller Freja Ekstrøm Nilou.
Andre forhold, der spiller ind, er, om borgeren dels har overblik over den medicin, som vedkommende har recept på, dels føler sig tryg ved og er enig i den behandling, som lægen har anbefalet.
Socialt netværk afgørende
Også sociale ressourcer og netværk er afgørende for indløsningen af recepter både i forhold til det lavpraktiske i, om borgeren har nogle til at hente medicinen på apoteket, såfremt han eller hun har fysiske begrænsninger eller på anden vis svært ved selv at hente medicinen, men også i forhold til at få hjælp til at skabe overblik over og forstå behandlingen.
Endelig handler det også i høj grad om kommunikation om medicinen og behandlingen mellem borgeren og de sundhedsprofessionelle.
”Nogle borgere har for eksempel ikke forstået, at der ligger en recept til dem på apoteket. Eller også kan det være uklart for dem, hvorfor de skal tage forebyggende medicin for eksempel mod forhøjet kolesterol, når de ingen symptomer har, og undlader derfor at anskaffe sig medicinen,” forklarer Nanna Bjørnbak Christoffersen.
Potentialer til forbedring
Så hvad kan der gøres? Rapporten peger på en række områder med potentiale for at forbedre adgangen til medicin.
Det handler både om at sikre, at borgere og sundhedsprofessionelle har tilstrækkelig viden om tilskudsmuligheder, og sikre, at medicintilskudssystemet fungerer efter hensigten og kommer dem, der har allermest brug for det, til gavn.
”Der er også et potentiale for at styrke kommunikationen mellem de sundhedsprofessionelle og borgere, der har forskellige forudsætninger for at anskaffe sig og følge en bestemt medicinsk behandling. Sprogbarrierer er også en udfordring, som man ville kunne afhjælpe ved for eksempel at sikre tolkebistand i samtalerne om medicin både hos lægen og på apoteket,” siger Nanna Bjørnbak Christoffersen.
Kontakt: Videnskabelig assistent Freja Ekstrøm Nilou, e-mail: frej@sdu.dk, tlf.: 6550 2787, ph.d.-studerende Nanna Bjørnbak Christoffersen, e-mail: nbc@sdu.dk, tlf.: 6550 7291, professor Tine Tjørnhøj-Thomsen, e-mail: titt@sdu.dk, tlf.: 6550 7811, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.