Skip to main content
Ugens tal, uge 48

Unge i fitnessmiljøet får råd om, hvordan de kan tage doping

Anabole steroider og andre forbudte præstationsfremmende midler er helbredsskadelige. Alligevel er der personlige trænere, der rådgiver unge i fitness- og bodybuilding-miljøet om brug af stofferne.

Unge fitness-udøvere og bodybuildere, der har en personlig træner, får normalt rådgivning om kost og træning. Men i nogle tilfælde giver træneren også de unge andre råd med på vejen; nemlig vejledning i, hvordan de unge kan bruge forbudte, præstationsfremmende midler – sådan så deres muskler hurtigere bliver større, og chancerne for at nå langt i fitness- og bodybuilding-konkurrencer øges.  

Statens Institut for Folkesundhed har i en årrække forsket i fitness-miljøet og udgiver nu rapporten ”Unges kropsarbejde”. Den er baseret på interviews med 16 mænd og kvinder i alderen 18-29 år. Fælles for de unge er, at de dyrker styrketræning på meget højt niveau, ofte stiller op i fitness- og bodybuilding-konkurrencer og indgår i forløb med personlige trænere. Seks af de 16 interviewede arbejder som personlige trænere.

Undersøgelsen bag rapporten er finansieret af Anti Doping Danmark. Formålet har blandt andet været at blive klogere på unges brug af præstationsfremmende midler og den personlige træners rolle i den forbindelse.

”Studiet viser, at der er personlige trænere, der rådgiver unge konkurrenceatleter om forbudte stoffer som anabole steroider og fedtforbrændende midler. De vejleder blandt andet i, hvordan og hvornår man skal tage stofferne, hvor stor dosis man skal tage, og hvordan man kan mindske bivirkninger såsom nyre- og leverskader,” fortæller Pia Vivian Pedersen, én af forskerne bag rapporten.

Hun understreger, at det ikke gælder for alle trænere i undersøgelsen, ligesom det heller ikke er alle unge i undersøgelsen, som bruger præstationsfremmende midler.

”Men for de unge, som har erfaringer med at bruge forbudte præstationsfremmende midler, gælder det, at deres træner er involveret. I nogle tilfælde er det trænerne, der køber stofferne til de unge på det sorte marked. I andre tilfælde skaffer de unge selv midlerne og bruger så træneren som sparringspartner i forhold til dosering og bivirkninger.”

Ved godt, at det er helbredsskadeligt

De personlige trænere ved godt, at præstationsfremmende midler er potentielt helbredsskadelige og eksempelvis kan føre til hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk og depression.

Men ifølge Pia Vivian Pedersen retfærdiggør trænerne brugen af stofferne med, at det opleves som nødvendigt for at opnå gode placeringer i konkurrencer. Derudover ved trænerne rigtig meget om præstationsfremmende midler, og om hvordan man bruger dem på en – i deres øjne – ansvarlig måde.

”Trænerne har typisk stor praktisk erfaring, fordi de selv bruger eller har brugt præstationsfremmende midler, og så bruger de meget tid på at læse om stofferne for eksempel på nettet. Det er denne ekspertise, de trækker på, når de vejleder de unge. De anbefaler for eksempel de unge at bruge stofferne på ”en ansvarlig og forsigtig måde”, få et lægetjek før og efter indtag og købe præparater på apoteket til at mindske bivirkningerne,” siger Pia Vivian Pedersen.

Hun tilføjer, at trænernes viden og erfaringer gør de unge trygge:

”For de unge giver det en følelse af tryghed at vide, at den erfarne træner følger deres brug af midler og holder øje med, om de har det godt.”

Fungerer som livscoach

I det hele taget har den personlige træner en central betydning i de unges liv, og de ser ham eller hende som en fortrolig.

”De unge er så dedikerede til deres træning og formningen af kroppen og bruger det meste af deres tid på det. Derfor fylder træneren meget i deres liv. Træneren vejleder i alt fra motivation, søvn, stress, selvtillid, problemer med kæresten eller på studiet eller arbejdspladsen til spiseforstyrrelsesproblematikker. På den måde kommer træneren til at fungere som en slags mentor eller livscoach, som de unge har fuld tiltro til,” siger hun.  

Hovedparten af de personlige trænere, der indgår i undersøgelsen, har ikke en formel uddannelse inden for personlig træning og kostvejledning, men baserer i stedet deres arbejde på egne erfaringer som bodybuildere og på overleverede erfaringer fra deres egne trænere.

”Undersøgelsen peger på, at der er et behov for at stille flere krav til uddannelse af personlige trænere, så man styrker trænernes viden og kompetencer både om psykiske og trivselsmæssige aspekter, men i høj grad også om præstationsfremmende midlers skadevirkninger. Det vil fremme en mere kritisk stillingtagen,” siger Pia Vivian Pedersen.

Kontakt:

Seniorforsker Pia Vivian Pedersen, e-mail: pvp@sdu.dk, tlf.: 6550 7813, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Vil du vide mere?

Se rapport