Ugens tal, uge 44

Mange årsager til at sige ja til forebyggende helbredstjek

Personer uden formel uddannelse deltager ofte i helbredstjek af andre årsager end at ville ændre deres sundhedsadfærd

Når personer uden anden uddannelse end grundskolen siger ja tak til et forebyggende helbredstjek hos deres praktiserende læge, er motivationen ofte en helt anden end at ville ændre sundhedsvaner.

Nyt studie viser, at de fleste siger ja til at deltage i helbredstjekket, fordi de gerne vil bibeholde den gode relation til deres læge, eller fordi de håber på at blive beroliget af lægen om, at alt er ok.

Bag studiet står Marie Broholm-Jørgensen, postdoc ved Statens Institut for Folkesundhed, der har undersøgt forskningsprojektet Tjek Ind, hvor personer uden anden formel uddannelse end grundskolen blev inviteret til at deltage i et forebyggende helbredstjek hos deres praktiserende læge. 

Formålet med Tjek Ind var at undersøge, om et brev fra egen læge kan motivere målgruppen til overhovedet at dukke op til et helbredstjek, og om lægen undervejs kan inspirere patienten til at ændre sundhedsadfærd, såsom at stoppe med at ryge.

Tjek Ind er baseret på undersøgelser, der viser, at personer uden anden uddannelse end grundskolen har dårligere sundhedsadfærd og er i særlig risiko for kroniske sygdomme. De er også sværere end resten af befolkningen at få til at deltage i forebyggende helbredstjek, hvilket er med til at skabe ulighed i sundhed.

God relation til lægen

Marie Broholm-Jørgensen har interviewet 17 personer om deres bevæggrunde for at deltage i Tjek Ind.

”Personerne deltager af mange andre grunde end ønsket om at modtage hjælp til at ændre deres sundhedsadfærd. De deltager på grund af deres relation til lægen, og fordi de gerne vil gengælde den gode behandling, de altid får hos ham eller hende. Men de deltager også, fordi de håber, at lægen konstaterer, at de er sunde og raske, og på den måde beroliger og forsikrer dem om, at alt ser fint ud,” siger Marie Broholm-Jørgensen.

Hun tilføjer, at andre bevæggrunde kan være, at man har oplevet sygdom i familien eller omgangskredsen.

”For eksempel talte jeg med en kvinde, hvis bror var død af en hjerneblødning. Hun deltog i Tjek Ind på grund af det dødsfald, og fordi det havde fået hende til at være mere opmærksomhed på sit eget helbred,” siger Marie Broholm-Jørgensen.

Vil hjælpe andre

Flere gav også udtryk for, at de deltog i Tjek Ind for at bidrage til forskningsprojektet. De følte en forpligtelse til at bidrage til samfundet og hjælpe andre mennesker, for eksempel forskerne bag projektet, men også de mennesker, der i sidste ende ville kunne få gavn af resultaterne i Tjek Ind.

Generelt for deltagerne var, at de var meget velinformerede og i forvejen vidste meget om deres egen sundhed.

”Mange havde allerede, inden de mødte op til helbredstjekket, taget stilling til, om der var en adfærd, de gerne ville ændre eller ikke ændre, for eksempel med hensyn til rygning. Flere af deltagerne røg, men de havde besluttet, at dét ville de ikke ændre på, også selvom de vidste, at lægen ville påpege dette over for dem til helbredstjekket,” siger Marie Broholm-Jørgensen.

Hun påpeger, at der skal mere til end et helbredstjek for at skabe de store adfærdsændringer, og at ændringer i adfærd ofte hænger tæt sammen med hverdagen og den nære omgangskreds.

”Derfor mener jeg, at forebyggende helbredstjek bør tage udgangspunkt i patientens bekymringer og oplevelser af symptomer i stedet for et systematisk helbredstjek,” siger hun.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Health, Risk & Society.

Kontakt

Postdoc Marie Broholm-Jørgensen, tlf.: 6550 7819, e-mail: mbro@si-folkesundhed.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 

Vil du læse mere?

Se artikel

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies